Kære Paula Hawkins (The Girl on the Train)

Det sidste stykke tid er jeg blevet umådelig glad for at læse thrillers med kvindelige hovedpersoner, som omhandler deres, på forsiden, normale liv, de såkaldte Domestic Noir eller Domestic Thrillers, som bl.a. Gone Girl hører under. Du har med The Girl on the Train tilføjet endnu en spændende roman til samme genre, og den holdt mig fanget med sine twists and turns.

I bogen følger vi Rachel, som hver eneste dag taget toget frem og tilbage, fra det hjem hun deler med en veninde. På disse ture kigger hun tit ind i haven til et hus som, toget hver dag kører forbi, og hvor Rachel er vidne til det perfekte parforhold, men en dag ser Rachel noget der ikke går op med den forestilling hun har om parrets liv, og da kvindens forsvinding pludselig er i nyhederne kort tid efter, føler Rachel at hun bliver nødt til at fortælle politiet hvad det var, hun var vidne til. Rachel er dog ikke den mest pålidelige vidne, da det hurtigt står klart for læseren at Rachel drikker, og hun drikker meget. Så hvad er sandt, og hvad er en del af Rachels fantasi?

Selve opbygningen af bogen var meget anderledes end jeg havde troet, for foruden Rachels synspunkt, får vi også synspunktet fra to andre kvinder, som har betydning for Rachels historie. Et virkemiddel som fungerede fantastisk, og som var med til at opretholde spændingen igennem hele bogen. Igennem hele bogen tvivlede jeg netop på Rachel som en troværdig fortæller, og jeg sad flere gange og prøvede at stykke sammen hvad der var ægte, og hvad der var en fuld kvindes besættelse og hallucinationer. Men selvom hun var utroværdig, og hun blev ved med at spænde ben for sig selv, så kunne jeg ikke lade være med at holde af hende

Da jeg nåede til slutningen, og det hele blev åbenbaret, sad jeg tilbage med åben mund, og var blevet fuldstændig overrasket. Jeg havde ikke set det komme! Det hele gik op i en højere enhed, og du har formået at give dine læsere små hints igennem hele bogen, uden at de på nogen måde formåede at spoile den gode slutning. Kudos to you. Jeg kan helt ærligt sige at jeg var godt underholdt igennem læsningen af din bog. Det var ikke så meget selve "whodunnit" der fangede mig, som det var personkarakteriseringerne af de tre kvinder, hvis synspunkter du fremstiller, og altså det psykologiske aspekt af bogen. 
The Girl on the Train er helt sikkert en fantastisk tilføjelsen til Domestic Noir genren. Nu venter jeg bare på at filmatiseringen snart kommer, hvilket den siges at gøre i 2016..

Kærlig hilsen

Paula Hawkins: The Girl on the Train. Transworld 4/5