søndag den 6. september 2015

Kære Kenneth Bøgh Andersen (Djævelens lærling)

Da jeg valgte at læse Djævelens lærling, din første bog i Den store djævlekrig-serie, vidste jeg egentlig ikke hvad jeg skulle forvente. Jeg havde kun hørt rosende ord om den, men jeg var i tvivl om en bog, der på papiret lyder til at henvende sig til et yngre publikum, ville kunne interessere mig.. Det viste sig at det ikke var noget jeg skulle have tvivlet på.

I din bog følger vi Filip. Filip er en dydens dreng, han sørger for altid at fortælle sandheden, og gøre gode gerninger, men ved et uheld bliver han kørt ned af en bil og ender i Helvede, hvor han er blevet valgt til at være Djævelens arvtager. Djævelen finder dog hurtigt ud af at der er sket en fejl, og at den gode Filip er endt med at dø i stedet for en anden, ond, dreng. Djævelen prøver dog at få det bedste ud af situationen, og begynder dermed at oplære Filip i at være ond, men det kan være svært at fralægge sig alt sin godhed, til fordel for at være ond. Filip bliver dog hjulpet godt på vej af en masse skabninger i Helvede, bl.a. Filips nye veninde Satina.

Jeg kan lige så godt starte ud med at fortælle dig, at bogen var meget sjovere end jeg havde forventet. Altså virkelig, virkelig sjov! Flere gange under læsningen sad jeg og kluklo over den humor som bogen er gennemsyret med. Noget af det der bl.a. gjorde din bog så sjov, var alle de små detaljer, som var blevet djævelificeret, såsom at det altid er nat i Helvede, så derfor spiser de natmad, siger godnat i stedet for godmorgen osv. Sådanne vendinger vi normalt bruger her på jorden uden at tænke over betydningen, har du formået at tydeliggøre, og få mig til at bide mærke i dem, og tænke over. Så selve opbygningen af universet, var simpelthen perfekt og gennemtænkt.

Bogens tema omhandler det at være god versus det at være ond, og du formår at behandle dette tema på en interessant og filosofisk måde, uden at det på noget tidspunkt bliver tørt og kedeligt. Igen er det humoren der sørger for dette. Din bog fik mig virkelig til at tænke over om at være lidt ond faktisk har en positiv betydning, hvoraf Filips udvikling som den engel han er, til at han gradvist lærer at blive mere og mere ond, var meget interessant læsning i forlængelse af dette.
Jeg havde som sagt ikke læst nogen af dine bøger før, men Djævelens lærling gjorde at det i hvert fald ikke blev sidste gang jeg valgte at samle en af dine bøger op. Heldigvis har jeg stadig resten af Den store djævlekrig-serie til gode.

Kærlig hilsen

Kenneth Bøgh Andersen: Djævelens lærling (Den store djævlekrig #1). Høst & Søn. 4/5

2 kommentarer :

  1. Jeg elsker jo Kenneths bøger, men Den Store Djævlekrig er min ultimative favorit. Der er så mange skønne lag i, så mange gange man kan læse den, hvor man stadig opdager noget nyt. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så meget ret ift. lagene i bogen. Jeg kunne godt forestille mig at jeg ville få endnu mere ud af at læse den endnu engang :)

      Slet