søndag den 20. september 2015

Kære Carol Rifka Brunt (Lad ulvene komme)

Da jeg modtog din sarte blå og rosa bog i hænderne, var det både med glæde og med ærefrygt. For Lad ulvene komme har fået stor ros siden den udkom første gang i 2012, men alligevel var det ikke en bog jeg før havde hørt om, og jeg kendte faktisk ikke meget til handlingen før jeg selv begyndte at læse.

I din bog følger vi fjortenårige Junes liv i 1987'ernes New York. June føler ikke hun passer ind, hun er genert, har ikke rigtig nogen venner i skolen, og hendes storesøster er begyndt at trække sig væk fra deres tidligere tætte forhold. Den eneste person June føler en tæt kontakt til, er hendes onkel Finn. Den fantastiske, talentfulde, døende Finn. For Finn har AIDS, og for June er det svært at skulle affinde sig med at hendes bedste ven snart vil blive taget fra hende, af en sygdom som de færreste snakker om, og som de færreste forstår. Da onkel Finn dør, står June tilbage med hendes sorg, et portrætmaleri, og pludselig også et nyt bekendtskab, som åbner hendes øjne for hvad hun vidste, og ikke vidste, om onkel Finns liv.

Lige fra første side vidste jeg at din bog var speciel. Meget lig To Kill A Mockingbird så er Lad ulvene komme en fortælling fra en ung piges synspunkt, hvor hendes barnlige naivitet og sårbarhed skinner igennem, men som samtidig er med til at skabe en meget ærlig historie om sorg, kærlighed og venskab. Jeg følte Junes kærlighed til hendes onkel, og jeg følte den smerte hun oplevede ved hans død, og jeg forstod især hendes oprigtige undren over menneskernes opførsel og væremåde i en tid hvor viden om AIDS stadig ikke var fyldestgørende, og en masse mennesker blev påvirket af deres frygt og uvidenhed.

Da jeg fra første side vidste at din bog var speciel, betød det at jeg slet ikke turde tænke på hvordan bogen ville slutte. Jeg turde faktisk slet ikke tænke på at den ville slutte på et tidspunkt. Men alle bøger slutter, og den gjorde din også, og med den slutning formåede du at knuse mit hjerte, men satte samtidig et plaster på for at gøre det hele okay igen. Det var med tårer i øjnene og de største forhåbninger til Junes fremtidige liv, at jeg vendte sidste side, og lagde bogen fra mig.

Kærlig hilsen

Carol Rifka Brunt: Lad ulvene komme. Org. titel: Tell the Wolves I'm Home. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 5/5

4 kommentarer :

  1. Hold da op, det lyder godt nok til at være en der går lige i hjertet. Tør man overhovedet læse den? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tør man godt ;) Den er helt sikkert det værd :D

      Slet
  2. Åh, den ligger på kontoret og stirrer på mig. Jeg MÅ få den læst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror virkelig du vil komme til at elske den! Skynd dig at læs den :D

      Slet