Kære dig: Kære JG. Gylling (Smagen af honning)

Da dit forlag skrev til mig, om jeg kunne tænke mig at anmelde deres første bogudgivelse, en socialrealistisk roman med titlen Smagen af honning, var jeg lidt tilbageholden. Jeg forholdt mig nok alt for kritisk til din bog, på grund af den begrænsede bagsidetekst, og et cover der slet ikke appellerer til mig. Jeg endte dog med at blive glædeligt overrasket over indholdet.

I bogen præsenterer du læseren for en helt almindelig småborgerlig familie, med deres helt almindelige, og ualmindelige, problemer. Joan og Bjørn er gift, og har to døtre, Liv og Rosa. Liv er lige flyttet til byen for at begynde på universitetet, mens Rosa stadig går i 9. klasse og bor hjemme. Joan savner at tilbringe tid med Bjørn, der bruger størstedelen af sin fritid på at cykle, og samtidig savner hun også det tætte forhold hun plejede at have med sin yngste datter, som nu virker vred og mut. Da Joan beslutter sig for at gå til læge, for at finde en løsning på hendes konstante blødninger, frygter Joan at hun muligvis ikke har særlig lang tid til at blive tæt med hendes familie igen.

Af en bog der er så forholdsvis kort, som din er, så formår du alligevel at skabe realistiske og hele karakterer. Hvert enkelt familiemedlem havde hver deres problemer at tumle med, som dermed også blev til problemer for familien som samlet. Joans helbredsmæssige problemer påvirker hele familien, ligesom Bjørns manglende tilstedeværelse påvirker både Joan og Rosa. Derudover har Livs misbrugsproblem en betydning, ikke bare for hendes kærlighedsliv, men også hendes forhold til søsteren. Alt sammen realistiske problemer, der hænder en helt almindelig familie.

Sideløbende med familiens nutidige problemer, får læseren også indblik i Joans dagbog, som giver brudstykker af Joans opvækst, hvor det bliver mere og mere tydeligt at hun kommer fra en familie med misbrug. I starten kunne jeg ikke se sammenhængen mellem Joans fortid og nutid, men jo tættere på bogens slutningen jeg kom, jo mere tydeligt blev det, at alting har en sammenhæng.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide selve plottet i din bog, jeg var interesseret i hvad der ville komme til at ske, men det der virkelig trækker læseoplevelsen ned for mig, var at selve dialogen mellem karaktererne. For mig var det meget gammeldags, og jeg følte jeg sad og læste en bog der foregik i 1970'erne. Det virkede meget opstillet og falsk, og passede slet ikke ind i nutidens kontekst, og fik mig ærlig talt til at rulle med øjnene flere gange. Derudover var din bog også ret kort, under 150 sider, hvor jeg sagtens synes du kunne have spredt historien ud over flere sider, for jeg ville med glæde have læst mere om familien og deres liv.

Kærlig hilsen