I din søde
kærlighedsroman Landline blander du magiske elementer ind i en
historie om et ægteskab i krise.
Georgie McCool
havde planlagt at besøge hendes mand, Neal's familie i juleferien,
men da en alletiders mulighed opstår på hendes arbejde, vælger hun
at sætte arbejdslivet foran familielivet.. Igen. Georgie ved godt at
Neal vil blive skuffet over hende, men hun havde alligevel ikke
regnet med at han ville fortsætte med planen om at rejse til Omaha
sammen med deres børn. Georgie bliver dermed efterladt alene i
julen, hvilket giver hende en masse tid til at tænke over hendes
handlinger og hendes ægteskab med Neal. Da Georgie pludselig finder
en måde hvorpå hun kan kommunikere med fortids-Neal, begynder
Georgie at komme i tvivl om det ville være bedst for Neal hvis de
slet ikke endte – ender? - med at blive gift og stifte familien,
eller om det faktisk er muligt at reparere deres ægteskab igennem
flere års adskillelse over telefonen.
Det er ikke nogen
hemmelighed at jeg elsker dine ungdomsromaner Fangirl og Eleanor &
Park. Du formår at skrive på en måde jeg fuldstændig kan relatere
mig til, men det er som om det ikke helt fungerer for mig, når det
er du skriver voksenromaner. I Attachements følte jeg at det blev
FOR sødt og ideel. I Landline følger jeg ikke at jeg kan relatere
mig til karaktererne. For mig var Georgie, Neal og resten af
karaktererne i bogen alt for egoistiske, men på hver deres måde.
Det gjorde det svært for mig at holde af nogen af dem, og faktisk
blev jeg endda til tider rigtig frustreret over deres handlinger. Det
der dog trækker bogen væsentlig op for mig, er de smukke samtaler
nutids-Georgie har med fortids-Neal over telefonen. De var
hjerteskærende og ægte, og jeg blev meget rørt over situationen
Georgie står i, i forhold til at vide hvordan fortids-Neals fremtid
vil se ud, uden at han selv er klar over det, og hvordan hun vælger
at håndtere den mulighed hun får givet.
Selvom Landline
for mig var en middelmådig bog, så gav den mig alligevel et glimt
af det der gør, at jeg så meget holder af dine ungdomsromaner, og som gør at jeg fortsat vil læse alt det du skrive.
Kærlig hilsen
Rainbow
Rowell: Landline. St. Martin's Press. 3/5
Åh, Landline. Hvor jeg faktisk ikke er så begejstret for Rowells ungdomsromaner, elsker jeg hendes voksenfortællinger. Og 'Landline' er bare så fin – jeg græd så meget over den, faktisk, for den rammer et sted, hvor det næsten gør ondt. Så skøn. Også selvom karaktererne netop er lidt tvivlsomme.
SvarSletDet er lidt sjovt at vi har det lige omvendt med hendes bøger :D
SletOg du har ret, Landline rammer lige i hjertet - jeg blev også rørt af telefonsamtalerne mellem Georgie og Neal <3
Jeg må simpelthen snart i gang med at læse noget mere af hende Rowell, flere og flere roser dem jo igen og igen.
SvarSletMen hvor skal man så begynde; med dem til YA eller de mere voksne? :)
Det er jo svært, for det virker til at enten er man til hendes YA eller også til hendes voksenromaner. Jeg vil jo helt klart anbefale dig at læse hendes YA først, for det er dem jeg elsker ;)
Slet