Kære Sarah J. Maas (A Court of Thorns and Roses)

Normalt skriver jeg ikke breve til forfattere, hvis det er jeg ikke har færdiggjort deres bog, men jeg føler alligevel at jeg skal forklare dig, hvorfor jeg ikke kunne lide A Court of Thorns and Roses, nu når der er så mange der elsker den.

Kort ridset op er bogens plot at Fayre og hendes familie er fattige. For at kunne overleve, jager Fayre vildt i skoven, og en dag støder hun på en stor ulv, som hun dræber. Med dette drab bliver Fayres liv ændret. Hendes familie bliver opsøgt af en højtstående Fe, en Fae, som fortæller Fayre at hun har et valg: Enten tage med ham tilbage til sit slot for at bo resten af livet, eller dø. Fayre vælger at leve, og tager derfor med feen Tamlin.

Jeg havde en forventning om at det her ville være en historie med masser af action, en badass kvindelig hovedperson, og med en snært af kærlighed. Det jeg fik i stedet var en langsommelig, kedelig bog, hvor Fayre kun lige formår at være hårdtslående og sej, lige indtil hun bliver blød i knæene over Tamlin. Jeg var meget skuffet. Din præsentation af Fayre i starten er meget lig Katniss fra The Hunger Games. De skal begge to forsøge deres familie. De jager begge to føde ved hjælp af bue og pil og de er begge to stærke kvinder. Der går dog ikke længe fra at Fayre når slottet, til at hun ikke længere er så stærk, faktisk næsten apatisk. Jo jo, der er jo lige i starten hvor Fayre prøver at finde en måde hvorpå hun kan flygte fra hendes nye liv i sus og dus (og hvor hendes familie også bliver sørget for tilbage i byen, med tak til Tamlin – og hvorfor egentlig det? Hun slog en Fae ihjel. Hvorfor skal hun og hendes familie så belønnes?), men der går ikke længe før Fayre accepterer sin situation og i stedet begynder at sukke over skønne, smukke Tamlin.

Jeg slæbte mig igennem historien, kapitel for kapitel, og kunne egentlig godt acceptere at den var ret kedelig og med usympatiske karakterer, men så beskrev du en situation der gjorde mig meget vred, og som resultat fik mig til at stoppe med at læse videre. Du fortæller nemlig læseren at det er okay at Tamlin kan være aggressiv og hårdhændet overfor Fayre, for han kan jo ikke gøre for det, det er ”magiens” skyld, og at det er Fayres ansvar at gemme sig, for ikke at blive voldtaget. Næste dag viser Fayre nærmest stolt de fysiske mærker frem på hendes krop, som Tamlin har været skyld i, som en måde hvorpå hun kan ”bruge det” imod ham. Kort tid efter undskylder Tamlin sin opførsel med roser. For mig er det ikke romantisk og frækt. For mig virker det som typisk voldelig adfærd, og det afskyede jeg.

Jeg blev faktisk virkelig vred og frustreret, og derfor valgte jeg at stoppe med at læse videre, da jeg nåede omkring de 60%. Jeg kan dog godt se de kvaliteter i din bog, som gør at så mange elsker den, men den var simpelthen på ingen måde noget for mig.

Kærlig hilsen

Sarah J. Maas: A Court of Thorns and Roses. Bloomsbury Children's. 1/5