Kære Emily St. John Mandel (Station Eleven)

I din dystopiske fremtidsroman Station Eleven giver du dine læsere et indblik i en verden, hvor civilisationen er nedbrudt, og hvor de resterende mennesker prøver at genopbygge et liv. Et liv med nye farer der lurer.

Din roman veksler mellem fortid og nutid, hvor nutiden er 20 år efter at den dødelige Georgia Flu har hærget hele verden, og dræbt 99% af befolkningen. I fortiden følger man forskellige karakterer, centreret omkring skuespilleren Arthur Leander og hans liv, op til pandemien. I nutiden følger man en gruppe skuespillere og musikere der rejser igennem USA, for at optræde med Shakespeare skuespil og koncerter, og som pludselig opdager en ny trussel for samfundet, nemlig en selvudnævnt profet. Lige så stille, igennem hvert kapitel, lader du læseren opfange sammenhængen mellem menneskerne du præsenterer os for i fortiden, og dem du præsenterer os for i nutiden, som så bliver bundet sammen i en smuk sløjfe.

Jeg må helt ærligt indrømme at det tog mig lang tid at blive fanget af din historie, og især blive fanget i så høj grad at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Denne konstante skiften mellem fortid og nutid, imellem de forskellige karakterer, forvirrede mig og gjorde at det var svært at connecte med karaktererne, og derudover syntes jeg at hele delen med The Travelling Symphony var meget langtrukkent. Det var først da jeg nåede omkring halvvejs at jeg begyndte at kunne se hvad det var du prøvede at fortælle, og da jeg nåede det punkt var jeg solgt.

Den måde du formår at sammenflette de forskellige karakterers liv, både i fortiden og nutiden, er gjort på sådan en smuk og subtil måde, at jeg troede på det. Det virkede, for mig, meget ægte. Jeg blev opslugt i at finde ud af hvad der hændte de mennesker i fortiden, som følge af pandemien, og hvordan menneskerne i nutiden havde relation til disse hændelser.Jeg fik faktisk lidt The Walking Dead vibes under læsningen af din bog, dog uden en masse zombies.

Jeg startede din bog ud med at tænke at jeg ville ende med at kede mig grusomt under læsningen, og sluttede af med ønsket om at læse flere af dine bøger. For skrive, det kan du.

Kærlig hilsen

Emily St. John Mandel: Station Eleven. Picador. 4/5