I din ungdomsroman Som stjerner
på himlen følger vi Finch og Violet. Finch er næsten lige
vågnet op fra ”Søvnen”, og står nu på kanten af skolens tårn
og kigger ned. Ved siden af ham opdager han Violet som ligeledes står
på kanten, fastfrosset af rædsel over det faktum at hun er så tæt
på at falde ned. Finch hjælper Violet med at komme ned, og straks
begynder rygterne at summe om hvad populære Violet og freaken Finch
dog lavede deroppe. Som den gentleman han er, lader Finch dem alle
tro at Violet talte ham ned fra kanten, og Violet lader dem alle tro
det, men så let slipper hun ikke for Finch. De bliver sat sammen i
en gruppe, hvor deres opgave er at udforske hvad der er at opleve i
deres by. På deres rejser rundt i byen lærer de ikke kun noget om
hvor de bor, men de lærer også at de har brug for hinanden.
Violets søster døde i en trafikulykke
for et år siden, og Violet er stadig meget påvirket af det, så
meget at det fik hende op i tårnet. For Violet er livet bare blevet
til en endeløs række af dage der skal overstås. Finch derimod
prøver at leve livet når han ikke er i kløerne på Søvnen. Så
meget at han udfordrer sig selv i dødsensfarlige situationer for at
mærke at han er i live, samtidig med at han skifter karakter og
personlighed efter behov, for ikke at skulle acceptere den han i
virkeligheden er. Finch åbner Violets øjne for at livet stadig er
værd at leve, samtidig med at Violet formår at komme tættere på
den ”ægte” Finch.
Din bog er blevet sammenlignet med The
Fault in Our Stars og Eleanor & Park, og med god grund! Jeg er
selv meget glad for begge bøger, og de blev begge til favoritbøger
fra 2014, så derfor var jeg både spændt og nervøs for at
påbegynde din bog.
Da jeg startede på din bog følte jeg
at den var meget rodet, at handlingen med at Finch og Violet sammen
skal ud og opleve byen var for klichefyldt og en måde hvorpå at få
gang i handlingen, og det var det jo nok også. Dog gik det op i en
højere enhed jo længere jeg kom ind i historien, indtil jeg til
sidst overgav mig helt og aldeles til deres personlige, og barske,
rejse. Jeg følte at karaktererne var meget ægte, jeg følte med dem
og heppede for dem, og jeg fik en klump i halsen da jeg nåede mod
sidste del af bogen. Du har så meget på hjerte, som du formår at
beskrive på smukkeste vis, og det at dit efterord forklarer hvor nær
historien står dit hjerte, gjorde at Finch og Violets oplevelser
ramte mig så meget hårdere. Min nervøsitet for at bogen ikke ville
kunne leve op til mine egne forventninger blev gjort helt til skamme,
og Som stjerner i himlen er allerede nu blevet til en af mine
favoritbøger i år.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar