Din debutroman Den hemmelige
historie starter hårdt ud med at fortælle at Bunny er død.
Det tog politiet 10 dage om at finde liget på grund at alt sneen,
men Richard har igennem alle 10 dage vidst hvor Bunny lå. Men
hvordan endte det med at Bunny lå død under sneen?
Richard fortæller om sin start på
Hampden College, en skole der fokuserer på humanistiske fag. Richard
har tidligere studeret oldgræsk i to år, så for ham er det oplagt
at fortsætte med at studere dette på den nye skole, men Richard
bliver opfordret til at droppe den idé, da underviseren på faget
har et lukket hold, en klike af skolens elitære, som underviser selv
udvælger. Richard er draget af det mystiske hold, og især af de fem
unge studerende, som bl.a. inkluderer Bunny.
Mod alt forventning bliver Richard
optaget på holdet, og bliver selv en del af kliken, men han lyver
overfor de andre, for at gøre sig selv mere interessant. Richard er
flov over sin baggrund, da han er den eneste af dem der ikke kommer
fra en familie med penge.
Med optagelse på holdet følger også
hemmeligheden, som Richard nu også, sammen med de andre, skal holde
hemmelig for enhver pris.
Du har skrevet bogen så det er
28-årige Richard der fortæller historien om hvad der skete da
19-årige Richard blev en del af holdet. Dermed er det en alvidende
fortæller for fortæller os historien, og som allerede ved hvad der
kommer til at ske inden læseren ved det, hvilket kan være et
spændende virkemiddel, og det var det også med den her fortælling.
Ligesom med Stillidsen (som jeg har
skrevet et brev om her), så skriver du meget enkelt, men på ingen
måde simpelt. De første par sider var dog svære at komme igennem,
da de føltes meget selvhøjtidlige, men derfra gik det dog som smurt
og historien dragede mig ind – Jeg ville vide hvad der førte til
Bunnys død, hvordan det dog kunne komme så vidt, ligesom selve
fremstillingen af gruppedynamikken var utrolig spændende.
Selvom historien var velskrevet (dog
med et par håndfulde stavefejl i den danske oversættelse), så er
jeg ked af at skulle fortælle dig at historien på ingen måde rørte
mig. Efter endt læsning sad jeg tilbage med en følelse af ”var
det det?”, hvilket nok skyldes at min introduktion til dit
forfatterskab var din fantastiske roman Stillidsen. For mig lever Den
hemmelige historie på ingen måde op til din nyeste roman, hvilket
jo så også betyder at du har udviklet dig som forfatter.
Jeg ønskede at elske din debutroman,
men desværre er det en historie der ikke satte sig et tydeligt
indtryk hos mig, men din fantastiske måde at skrive på kan ingen
tage fra dig.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar