Kære Vladimir Nabokov (Lolita)

Din anmelderroste men stærkt provokerende roman Lolita, er en roman jeg både har glædet mig til at læse, men også frygtet at give mig i kast med.

Lolita fortæller nemlig historien om Humbert Humbert og hans besættelse af små nymfer, især den tolvårige Lolita. Lolita er datteren til den kvinde Humbert bor til leje hos da han flytter til USA for at arbejde, men da den nærme fremtid truer med at være Lolita-fri, føler Humbert sig nødsaget til at gifte sig med udlejeren for stadig at kunne være tæt på den yndige pige. Da moderen pludselig dør, tager Humbert Lolita med på en rejse igennem USA, en rejse hvor Humbert får sine kærlighedsfantasier udlevet. Selvom de udgiver sig for at være far og datter, så føler Humbert sig truet af sin paranoide forestilling om at politiet er lige i hælende på ham, på vej til at tage hans livs kærlighed fra ham, men det er ikke kun ordensmagten Humbert skal frygte, for jo ældre Lolita bliver, jo mere bevidst bliver hun om den magt hun besidder over Humbert.

Jeg har længe udskudt at læse din roman, netop fordi jeg var bange for at den ikke ville kunne leve op til de store forventninger jeg havde fået, på baggrund af at have set, og elsket filmatiseringen fra 1997. Første gang jeg så filmen, som meget ung, blev jeg med det samme draget af den ulovlige kærlighedshistorie, men min unge alder, og filmens fortælleteknik gjorde at jeg ikke havde formået at opfange alle historiens facetter, og især ikke Humbert Humberts usmagelige, ulækre og patetiske person. At læse din roman gav et meget mere nuanceret billede at både Humbert og Lolita, og dette nuanceret billede er jeg glad for at jeg ikke længere er foruden.

Humbert ser sig selv som en håbløs romantiker, hvilket du næsten får læseren til at tro på, men min hjerne skriger dog også efter at få mig til at huske på at Lolita kun er tolv år gammel. Bare et barn, som på ingen måde er bevidst om konsekvenserne at hendes seksuelle forhold med Humbert, selvom Humbert konstant prøver at overbevise læseren om at det var hende der forførte ham, og ikke omvendt. Dit smukke, nærmest lyriske sprog prøver at manipulere med mig, prøver på at få mig til at holde med Humbert, da hele historien kun fortælles igennem hans synspunkt, og det er et helt utrolig virkemiddel, der kommer meget tæt på at virke.

Du har skrevet en virkelig smuk, skræmmende og barsk roman om en mands perverse følelser og besættelse, og en piges søgen efter kærlighed og omsorg. Det er en roman som jeg kun kan anbefale andre at læse.

Kærlig hilsen

Vladimir Nabokov: Lolita. Gyldendal. Anmeldelseseksemplar fra Plusbog.dk. 4/5