Til sidste readathon valgte jeg at
starte ud med din nyeste roman oversat til dansk, nemlig Joyland. Den
forholdsvis korte bog passede perfekt ind til readathon og jeg
glædede mig til at skulle gyse, men desværre var der ikke meget gys
at komme efter.
Joyland er navnet på en
forlystelsespark hvor en unge college studerende Devin Jones får et
sommerferiejob. Devins kæreste har lige slået op med ham, og han er
helt knust, og vælger at begrave sig i arbejde for at få tankerne
væk fra hende. Ved hjælp fra nye venskaber lykkedes det lige så
stille, og Devin begynder i stedet at grave i sagen om en masse piger
der er blevet myrdet, deriblandt en pige der blev myrdet i Joylands
uhyggeligste forlystelse. Nu siges det at hun spøger i selvsamme
forlystelse, fordi hendes morder aldrig nogensinde er fundet.
Du har skrevet en coming-of-age
historie, blandet sammen med lidt krimi i form af ”whodunnit” og
derudover også mikset lidt overnaturligt ind i blandingen, hvoraf
det sidstnævnte bare blev for meget af det gode for mig. Devins
historie starter lige så stille og roligt ud, hvilket var skønt, og
jeg begyndte at glæde mig til at uhyggen skulle begynde, men det
blev bare aldrig rigtig indfriet. I stedet begyndte begyndte den
pludseligt at føles forhastet, som om du havde en begrænsning i
antal sider, og derfor skulle det hele bindes sammen i en fin sløjfe
hurtigst muligt. Det overnaturlige aspekt af historien føltes
forceret, som om det kun var med, for at hele plottet kunne hænge
sammen, og det syntes jeg er virkelig ærgerligt, især fordi jeg ved
at du kan gøre det SÅ meget bedre end det.
Det kan måske lyde som om at jeg slet
ikke kunne lide Joyland, men rent faktisk nød jeg hele Devins
historie, og levede mig ind i hans liv. Der er ingen tvivl om at du
kan skrive, og at du kan skrive godt, og din beskrivelse af Joyland
og Devins oplevelse med at arbejde der, bragte straks mine minder
tilbage til dengang jeg selv arbejdede i Legoland. Når jeg nu tænker tilbage er jeg
fuldt ud klar over at mine forventninger til din bog på ingen måde
passede overens med den historie jeg satte mig til at læse. Jeg
skulle nok have nærlæst bagsideteksten bedre, og ikke have
forventet at Joyland var din nyeste gyser, men i stedet din nyeste
dannelsesroman, med et strejf af krimi.
Normalt er jeg ikke meget til gys og gru bøger. Jeg har længe holdt mig væk fra Stephen King, fordi jeg en gang som teenager kom til at se "Misery" uden at vide hvad det var for en slags film og den var virkelig uhyggelig. For ikke så længe siden købte jeg dog "Joyland", da jeg gerne vil forsøge mig lidt med hans bøger. På din anmeldelse lyder det til jeg har valgt det helt rigtige sted at starte, med sådan en semi-uhyggelig bog. Glæder mig til at læse den.
SvarSletJeg tror faktisk det er det perfekte sted at starte, i hvert fald baseret på de King bøger jeg har læst. Jeg sad i hvert fald ikke og gøs over handlingen, ikke som fx. med Det Onde og Dyrekirkegården :)
SvarSlet