Det er de færreste der ikke kender til
filmatiseringen af din korte historie om den unavngivne hovedperson
og hans møde med den uregerlige Tyler Durden. Jeg stødte første
gang på titlen Fight Club i en engelsktime i gymnasiet da en
klassekammerat sammenlignede det tema vi havde om, med det plottwist
som din historie er blevet kendt for. Derfor var jeg allerede bevidst
om hvad der ville ske i filmen Fight Club (selvom første regel i
Fight Club er ikke at tale om Fight Club), men alligevel blæste
filmen mig omkuld. Da jeg kort tid efter fandt ud af at den var
baseret på din bog, så var det en selvfølge at jeg også skulle
læse den på et tidspunkt, for som regel er bogen jo bedre end
filmatiseringen, ikke? Desværre ikke i dette tilfælde.
I bogen er den unavngivne fortæller
træt af sit liv. Han går rundt i en døs, fordi han ikke kan sove.
Det eneste der hjælper ham med at få noget søvn, er at møde op
til forskellige selvhjælpsgrupper, hvor han kan græde ud ved
skuldrene af syge mennesker, og de trøster ham fordi de også tror
han er syg. Da en kvinde også begynder at dukke op til de samme
forskellige grupper, så bliver han hæmmet og kan ikke længere give
slip på sine tårer og dermed ikke sove. I stedet møder han
pludselig Tyler Durden som åbner en verden for ham med blod, blå
mærker og løse tænder. Tyler har skabt Fight Club hvor mænd kan
dukke op og tæske hinanden i stumper og stykker, og samtidig give
hinanden en følelse af at have noget indhold i deres liv. Dog
stopper Tylers planer om vold ikke kun hos klubben, men han ønsker
at involvere resten af verden, stik imod hvad fortælleren ønsker,
og han prøver på at sætte en stopper for det.
Jeg blev overrasket over at finde ud af
at den lille bog på lidt over 200 sider faktisk er hele grundlaget
for filmen, lige fra start til slut. Der var intet ved historien der
overraskede mig, andet end din skrivestil, og det er lige præcis på
grund af din skrivestil at bogen slet ikke var noget for mig. Der var
få tidspunkter hvor jeg tænkte at det var en helt fantastisk bog,
men størstedelen af tiden var jeg frustreret. Så frustreret at jeg
flere gange tænkte på at opgive at læse den færdig. Jeg er dog
glad for at jeg læste den færdig, for da min udgave af bogen endte
med dit nye afterword, blev jeg igen blæst omkuld – denne gang med
dine beskrivelser af det store indtryk Fight Club har haft på folk
rundt omkring i verden. For fremtiden tror jeg dog bare at jeg sætter
filmen på hvis jeg vil have en ordentlig omgang fiktiv tæsk.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar