søndag den 5. juni 2016

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i Maj


Ny måned = nye bøger til bogreolen. Endnu engang består bunken af købte bøger, anmeldereksemplarer og bøger jeg har vundet. 

Kristen Painter: Uskyldigt blod, Kød og blod, Ondt blod
Bookeaters facebookside var jeg så heldig at vinde denne trilogi. Som jeg har forstået det er det en badass vampyrserie, der ikke er bange for at beskrive vold og, som titlerne siger, blod. Jeg tænker den er lidt a'la True Blood, som jeg har set alle sæsonerne af. 

Daphne du Maurier: My Cousin Rachel
Jeg har længe samlet på VMC Designer Collection, og en af de bøger jeg længe har sukket over at tilføje til samlingen, er denne fine udgave. Jeg fik endnu mere lyst til at eje den, efter jeg fik læst Rebecca, som var en fantastisk bog. Denne udgave af "My Cousin Rachel" har dog længe været udgået, men endelig har forlaget genoptrykket den. Jeg forestiller mig også det er en gotisk, stemningsfyldt roman, og jeg mener den handler om en mand der skal mødes med sin afdøde fætters nye kone for første gang, og selvom han har en mistanke om at hun måske har haft en finger med i spillet i forhold til fætterens død, så kan manden alligevel ikke undgå at blive fortryllet af hende. 

Maggie Stiefvater: The Scorpio Races
Da jeg var late to the game med at bestille det fjerde, og sidste, bind i Stiefvaters The Raven Cycle-serie, betød det at jeg måtte vente på at der blev trykket et nyt oplag. For at holde mine abstinenser i ave, besluttede jeg med for at købe denne standalone roman, der skulle omhandle water horses og en kamp om at komme først over mål i The Scorpio Races, men meget lig Stiefvater, så tror jeg at det er stemningen der nok vil ende med at gøre det til en fantastisk læseoplevelse (forhåbentlig!), og ikke så meget selve plottet. 

Colleen Hoover: Forbandede kærlighed (Gave fra Lindhardt & Ringhof/Lovebooks)
I anledningen af fælleslæsningen af Hoovers første oversatte bog til dansk, fik jeg en overraskelsespakke fra forlaget. Selvom jeg er lidt iffy med NA, så gik der ikke lang tid før jeg gav mig i kast med historien om Tate og Miles, og deres umulige kærlighed, hvor Miles' fortid spænder ben for deres mulighed for et forhold i fremtiden. Brevet til Hoover kan læses her

Nova Ren Suma: Muren omkring os (Anmeldereksemplar fra Høst & Søn)
 Markedsført som en blanding af Orange is the New Black og Black Swan, var jeg jo næsten allerede hooked før jeg begyndte at læse. Da jeg så påbegyndte læsningen, var jeg endnu mere hooked. Sammenligningen mellem serien og filmen er meget god, for den handler om den æstetiske verden som balletdanserne lever, der kolliderer med den barske verden indenfor et ungdomsfængsel. Mit brev om bogen kan læses her

Julia Heaberlin: Kvinden i graven (Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)
Endnu en domestic noir thriller, med "Kvinden" i titlen, men denne her kan stå på lige fod med de andre. Jeg blev ret hurtigt hooked da jeg begyndte at læse historien om Tessa der som teenager blev kidnappet og efterladt til at dø i en grav med andre piger, og som nu, 20 år senere, tvivler på om den rigtige mand blev dømt for forbrydelsen. Jeg vil helt sikkert anbefale den til andre, som er lige så glad for thrillers, som jeg er. Mit brev kan læses her

Philip Pullman: His Dark Materials
I anledningen af at Michelle og jeg står for at afholde en readalong af hele Pullmans serie i løbet af sommeren, besluttede jeg mig også for endelig at få læst serien på engelsk. Denn store beslutning skulle så være - hvilken udgave skulle jeg købe dem i? Jeg overvejede meget at købe Folio Societys udgave, for den er virkelig smuk, men jeg kunne ikke godgøre overfor mig selv at skulle bruge så mange penge på bøger jeg i forvejen havde stående i min yndlingsudgave, nemlig den danske bogklubsudgave, som var den udgave jeg læste bøgerne i første (og anden) gang. I stedet faldt valget på denne samlet udgave, som jeg også synes er helt vidunderlig, omend siderne er meget tynde og skrøbelige. 

Kærlig hilsen
 

4 kommentarer :

  1. Kristen Painter er god! Jeg har kun læste den første indtil videre :) Det er dog ikke en trilogi men en serie bestående af 5 bind, bare så du lige er opmærksom på det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah ja, selvfølgelig. Jeg vidste det egentlig godt, men havde total svedt det ud, og bare tænkt at det er de 3 der er blevet udgivet på dansk :)

      Slet