Historien om Lyra er lige så magisk 3. gang, som den var 1. gang, men jo ældre jeg er blevet, jo mere kan jeg også se at Lyra er en trodsig, viljefast møgunge, og det elsker jeg hende for. Hun er den perfekte lille heltinde, og jeg heppede på hende hele vejen igennem, hvad enten det var for at slippe for den skræmmende Mrs. Coulter, eller det var for at hjælpe børnene undslippe tilfangetagelsen. På vejen har vi allerede stødt på alle de skønne karakterer bl.a. panserbjørnen Iorek, som jeg holder så uendelig meget af, og heksen Serafina, som man kun kan respektere. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i næste bog, for jeg ved at det betyder et gensyn med Will, og Will er muligvis min yndlingskarakter i hele serien.
Sammen med Michelle og jeg, har Bente fra Trolderier delt sin læsning på Instagram, og Irene fra Boghunden har delt på Twitter, og det har været skønt at følge med i den læseglæde der finder sted.
Kærlig hilsen
Ingen kommentarer :
Send en kommentar