Jeg var virkelig spændt på at få læst din YA roman Ulykkernes tid. I mit hoved ville den være i stil med "Vi var løgnere", som jeg elskede. Desværre endte min læsning med at være knap så meget mindfuck, og mere en rodet affære.
I bogen skal Cara og hendes familie hver eneste år igennem Ulykkernes tid. En tid fyldt med brækkede ben, blå mærker og tragiske hændelser. Dette år er ingen undtagelse, og Cara tager sine forholdsregler, for at undgå at komme til skade. Alting tager dog en ny drejning, da Cara opdager at en tidligere veninde er sporløst forsvundet, og ingen virker til at kunne huske hende, og pludselig begynder familiens mørke hemmeligheder også at komme op til overfladen.
Selve præmissen med at familien hver eneste år skal igennem en måned med ulykker, var virkelig spændende, men samtidig inkluderede du også en masse andre temaer som familiehemmeligheder, den første forelskelse, ånder, overgreb, vold og umulig kærlighed. Alle temaer som du havde en meget interessant tilgang til, men med en forholdsvis kort bog, føltes de alle sammen forhastet, hvilket endte med at jeg fik en ret rodet læseoplevelse, og jeg sad tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål.
Selvom jeg havde forventet en overnaturlig historie der ville overraske og forbavse mig, så endte det faktisk med at være kærlighedshistorien der holdt mig fanget, og gjorde mig investeret i din bog. Jeg ville ønske at du måske havde tilføjet 200 sider mere til historien, så både kærlighedsdelen og det overnaturlige kunne komme mere i fokus. Så faktisk ønsker jeg mig endnu mere, og er spændt på hvad du finder på næste gang.

Moïra Fowley-Doyle: Ulykkernes tid. Org. titel: The Accident Season. Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. 3/5
Ingen kommentarer :
Send en kommentar