I din bog Universets engle fortæller
Paul om sit liv fra fødsel til død. Paul er skizofren, og grunden
til at han også kan fortælle om sin død er netop fordi at det er
han, altså død. Den starter dog med fødslen, om hvordan Paul
kæmpede imod at blive født, derefter om sin barndom i Reykjavik og
de sjove og skøre typer han var venner med, og så om sit ophold på
sindssygehospitalet som voksen. I bogen hører vi om Pauls verden som
han oplever den, og hvordan ”sindssygen” kommer snigende ind på
ham, og hvordan han kæmpede imod den og dernæst prøvede at
acceptere det, ligesom hans familie også måtte prøve at acceptere
det.
Din bog er i høj grad en bog om
"sindssyge" – om folk der skiller sig ud fra det vi oplever, og har
stemplet, som normen i vores samfund, og derfor bliver set ned på.
Allerede fra første side vidste jeg at
jeg sad med en smuk bog mellem hænderne. Den er godt skrevet,
virkelig godt skrevet, og den ramte mig ligepå og hårdt. Der var
dog mange gange hvor fortællingen skiftede i tid, og skiftede i
hvilke anekdoter vi blev fortalt om forskellige personer, hvilket til
tider gjorde mig meget forvirret, men det var også på en måde det
der gav bogen sin charme.
Der er et citat som jeg føler siger
alt det der skal siges om denne bog, om hvor smukt skrevet den er, og
om det liv Paul levede:
”Alligevel ved jeg ikke, hvorfor det
ikke lykkedes mig at få bedre fodfæste på den glatte vej, som man
kalder livet, hvorfor nogle vandrer igennem det ad en snorlige gade,
mens andre evig og altid drysser rundt i mørke, snævre gyder” (s.
55)
Kærlig hilsen
Ingen kommentarer :
Send en kommentar