I din fortsættelse til I Hunt Killers,
som jeg skrev et brev til dig om her, er der i Game gået flere
måneder siden at seriemorderen, der kopierede Billy Dents mord, blev
fanget. Jazz er stadig meget påvirket af skyld over at han,
ubevidst, var med til at hjælpe sin far, Billy, med at flygte, så
da en politibetjent fra New York dukker op på Jazz' dør og beder om
hjælp med at fange en ny seriemorder, tøver Jazz da han ikke vil
være skyld i flere mord på uskyldige. Jazz vælger dog alligevel at
tage med til New York og bruge sin specialviden om seriemordere til
at hjælpe politiet med at fange Hat-Dog morderen. Samtidig er Jazz
nødt til at have øjnene åbne, for gode gamle farmand går stadig
rundt i offentligheden, og måske er han endda i New York.
Din bog starter ud med morderens
synspunkt og tanker, hvordan han bl.a. ser sine ofre som ting. Det er
en virkelig barsk start på en bog, men det var samtidig også det
der virkelig gav mig lyst til at læse videre. Ligesom i bog 1 er den
proppet med humor, som rent faktisk er sjovt! Humor i bøger kan tit
godt falde til jorden, men ikke i din serie. Det gør du godt.
Ved den første bog var jeg måske knap
så imponeret, men jeg bliver nødt til at indrømme at jeg synes at
denne bog 2 er væsentlig bedre end den første. Hvorfor den er bedre
har jeg lidt svært ved at forklare, men jeg tror især det skyldes
at selve historien er mere gennemtænkt, og gjorde jeg blev hurtigere
fanget af at læse den, og måske også fordi at synspunkterne
skifter mellem Jazz, Howie, Connie og Hat-Dog morderen. Måske netop
fordi jeg ikke er inde i hovedet på Jazz igennem hele bogen, gjorde
at jeg kunne lide ham meget mere i denne omgang. Og så er Howie bare
helt fantastisk, og det er skønt at hans tanker får lov til at være
en del af handlingen.
Der er sket en stor forbedring i din
serie, og jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre, især
fordi Game slutter på et meget kritisk tidspunkt. En rigtig
cliffhanger.
Kærlig hilsen
Ingen kommentarer :
Send en kommentar