Kære Yann Martel (Life of Pi)

I Life of Pi fortæller Pi om sit liv, som din titel så fint indikerer. Det er dog oplevelsen med Richard Parker der for alvor ændrede Pi's liv for evigt. Du har inddelt din bog i 3 dele. I første del fortæller du om Pi's opvækst i Indien, og hvordan en opvækst er for en dreng hvis familie ejer en Zoo. Det betyder at vi bliver fortalt en masse om dyr og bl.a. hvordan dyr håndterer at være holdt ”fanget”. Det er også i denne del du fortæller om Pi's introduktion til forskellige religioner, og hvordan Pi bliver udøver af hele tre religioner. Det er denne første del af din bog der virkelig er min favorit, hvilket jo på sin hvis er ærgerligt, når det er anden del hvor selve bogens overordnede plot forekommer. I anden del fortæller du nemlig om hvordan Pi bliver strandet på en redningsbåd sammen med Richard Parker. Richard Parker er en tiger, så det er en lidt beklemt situation Pi står i. Den sidste del omhandler dermed efter Pi kommer tilbage til civilisationen, og bliver interviewet omkring sine oplevelser på båden.

Du har opbygget hele bogen til at Pi fortæller sin historie til en forfatter. Det betyder at der i første del forekommer små kapitler fra fortællerens synspunkt, som giver indblik i Pi's liv lige nu. Det syntes jeg var et fantastisk virkemiddel, som desværre ikke fortsatte i resten af bogen. Du starter også ud med en introduktion fra forfatteren, hvilket jeg til en start virkelig troede var en introduktion fra dig, Yann, men mod slutningen af denne introduktion går der et lys op for mig at det er forfatteren i bogen der har skrevet dette. Men det indgyder jo så spørgsmålet; Er det dig, Yann, der er den samme person som forfatterkarakteren i bogen?

Jeg startede ud med at læse denne bog i den tro at jeg ville knuselske historien. Filmen har jeg allerede set, og blev dybt forelsket i den, så derfor følte jeg lidt at bogen var knap så god som filmen. Jeg ved godt at man aldrig må sige at filmatiseringen er bedre end bogen, men i dette tilfælde syntes jeg at historien om hvordan man overlever på en redningsbåd med en stor tiger fungerer bedre visuelt, da det dermed ikke er nødvendigt at fortælle læseren direkte hvad man foretager sig, men i stedet kan vise det og lade seeren selv regne det ud. På trods af dette er Life of Pi en god fortælling, og det satte da også mine tanker i gang om hvad man er villig til at tro på.

Kærlig hilsen

Yann Martel: Life of Pi. Walker/Canongate. 4/5