Første gang jeg lagde mine øjne på
dig, var samme dag jeg tog dig med hjem. Jeg var med min far nede i
byen, og selvfølgelig skulle vi ind i Bog & Idé, det gjorde vi
altid, og der, midt på et udsalgsbord, lå du. Jeg havde aldrig hørt
om dig før, kendte slet ikke noget til din forfatter, men din
forside var uendelig dragende. Det syntes jeg i hvert fald som 11-12
årig. Efter at have læst bagsideteksten var jeg helt solgt.
Din historie om en drengen Jack der finder en
dør der fører 50 år tilbage i tiden, var lige noget for mig. Jack tager tilbage i tiden efter faren dræber moren og derefter
selv begår selvmord, og dermed vokser Jack op i en anden tid end
han kender. Måden du er blevet skrevet på, som om du er baseret på
dagbogs- og noteoptegnelser, fik mig til at ønske, næsten tro på
at du var en sand historie, selvom jeg jo inderst inde godt ved at
tidsrejse er umuligt, men tænk hvis det var muligt!
I butikken knugede jeg dig til mig, og
spurgte stille min far om jeg godt måtte få dig med hjem, og
heldigvis (selvfølgelig) måtte jeg det.
Lige siden dengang har jeg læst dig
rigtig, rigtig mange gange igennem min barn- og ungdom, men da du er
rimelig ukendt for mange mennesker har jeg både fået min mor, min
veninde og min kæreste til også at læse dig igennem tiden for at
have nogen at diskutere dig med. Ved min sidste gennemlæsning af
dig, for første gang som ”rigtig” voksen, kan jeg godt se nu at
der jo er mange plothuller, som der jo ofte er når det omhandler
tidsrejse, men jeg vælger at fokusere på dine positive sider, fordi
du er en af mine favoritbøger igennem halvdelen af mit liv, og fordi
du trofast har været på min bogreol i så mange år, hvilket jeg er
uendeligt glad for.
Kærlig hilsen
Ingen kommentarer :
Send en kommentar