Alison kender alle pigernes svage punkter og trykker med vilje på dem for at fremvise den magt hun har over dem. Efter en sleepover forsvinder Alison ud af det blå, og de 4 resterende veninder glider fra hinanden. 3 år senere begynder de alle at modtage beskeder fra en der kalder sig A, og pigerne begynder at frygte at en anden person kender deres dybeste hemmeligheder, som de ellers kun havde delt med Alison, eller er det Alison der er kommet tilbage og begyndt at manipulere med pigerne igen?
De fleste kender historien i forvejen pga. den populære serie baseret på dine bøger. Jeg har selv set hele serien og er stor fan, så derfor besluttede jeg mig for at give dine bøger en chance. Du skriver meget letlæselig, hvilket ligeledes gør den hurtig læst, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Enkelte detaljer er anderledes i dine bøger i forhold til serien, som fx en anden hårfarve, eller søskende der ikke eksisterer i tv-serien.
Jeg blev meget fanget af den første bog i serien, og da den slutter med en cliffhanger får jeg virkelig lyst til at læse den næste bog i serien, hvilket jo må siges at være en succes i dine øjne. Din serie er skabt til hvis man vil underholdes uden man nødvendigvis behøves at engagere sig voldsomt meget.
Kærlig hilsen
Ingen kommentarer :
Send en kommentar