Kære Joe Hill (Horn)

I din bog Horn vågner Ignasius op med tømmermænd og horn i panden hvilket jo ikke er normalt.. altså det med hornene. At vågne op med tømmermænd kender de fleste jo til. Ig er dermed blevet ramt af et svært tilfælde af djævelskab. Folk omkring Ig reagerer dog ikke på dem som Ig selv reagerede på dem. De tager det helt afslappet som om det er meget normalt at en fyr har to horn stikkende ud fra panden, intet usædvanligt i det. Mærkeligt nok begynder folk omkring ham dog at betro ham om deres inderste, forbudte tanker, ligesom Ig også får indsigt i deres liv når han berører dem. Hornene giver ligeledes Ig en form for magt der kan skubbe folk til at gøre de ting de hemmeligt ønsker at gøre. Der er ingen bedre måde at bruge sin nye ”gave” end at finde den morder der myrdede Ig's kæreste et år tilbage, et mord de fleste tror Ig har begået men er sluppet af med pga. manglende beviser.

Du har skrevet en, til tider, grov bog. Jeg føler virkelig med Ig i forhold til det han skal lægge øre til fra sin egen familie. Plottet er super spændende og interessant, og det fungerer rigtig godt at der i løbet af bogen bliver sprunget i tid og fortæller, hvilket både betyder at vi får indblik i hvordan Ig og kæresten mødte hinanden, og hvad morderen tænkte undervejs. Der var dog passager hvor mine tanker vandrede, fordi de ikke var lige så fængende som resten af din bog er. Du binder historien sammen til sidst i en pæn sløjfe, hvilket jeg synes er virkelig godt gjort, og fik mig til at synes din historien lige blev dét bedre.

Jeg elsker også hvordan du laver en hyldest til din far, Stephen King, ved at nævne Derry. Nice touch.

Kærlig Hilsen

Joe Hill: Horn. Org. titel: Horns. People's Press. 4/5