Kære John Green (Paper Towns)

I Paper Towns har Quentin og Margo Roth Spiegelman været naboer siden de var 2. På den der typiske Dawson Creek måde hvor de går ind igennem hinandens vinduer. Siden du næsten altid skriver Margo's fulde navn, hvilket er dybt frustrerende (tjener du penge pr. anslag?), gør det mig trodsig og jeg skriver dermed kun hendes initialer fra nu. 
Quentin har et længerevarende crush på MRS, som elsker mysterier, er spontan af natur og har oplevet de vildeste ting. Som teenagere er de ikke længere venner. Quentin er nørden, MRS er den populære, men Quentin fastholder stadig sit crush. En dag tager MRS Quentin med på en hævngerrig tur midt om natten, hvor de tilbringer mere tid sammen end de har gjort siden de har været børn. Dagen efter er MRS forsvundet og dermed er pigen der elsker mysterier selv blevet til ét. MRS efterlader spor til Quentin, så han kan finde hende igen, men under eftersøgningen finder han ud af ting om hende som ingen andre kendte til, selv ikke MRS' veninde der hjælper Quentin og hans venner med at finde MRS igen.

Din anden bog rører mig ikke lige så dybt som Looking for Alaska og The Fault in our Stars gjorde. Jeg sidder ikke på kanten af stolen (i mit tilfælde: jeg ligger ikke på kanten af sengen) for at finde ud af hvad der egentlig er sket med MRS, og det er ærgerligt, for du ER virkelig god til at skrive, og især god til at skrive dialog, som kan få mig til at grine højlydt. Som altid er din bog spækket med gode og især sjove citater som f.eks.

Ben, getting you a date to prom is so hard that the American government believes the problem cannot be solved with diplomacy, but will instead require force

I denne bog hjælper det dog ikke på at jeg ikke følte nær så meget for dine karakterer som jeg tidligere har gjort, hvilket er en skam, for plottet havde rigtig meget potentiale. 

Kærlig hilsen

John Green: Paper Towns. Bloomsbury Publishing 3/5