Kære Morten Pape (Planen)

Vidt og bredt var jeg blevet anbefalet din roman - eller nok nærmere beskrevet, din autofiktive bog Planen, om en dreng der vokser op i Urbanplanen på Amager. Et kvarter der bliver betegnet som en ghetto. 

Normalt når jeg går i gang med at læse bøger, både skøn- og faglitteratur, der omhandler såkaldte ghettos, kommer mine parader med det samme op, for som regel er disse bøger en massiv kritik af indvandrere og deres kultur og religion. Ligesom dig, er jeg også vokset op i en ghetto, hvor størstedelen af min skole også bestod af børn fra vidt forskellige lande, med vidt forskellige baggrunde, kulturer, religioner og personligheder, så jeg rynker ofte på næsen over den endimensionelle beskrivelse der som regel følger, når snakken går på ghettos, og de mennesker der bor der. 

Selvfølgelig tegner du ikke et rosenrødt billede af opvæksten i et socialt belastet kvarter, for det ville jo bare være urealistisk, men du tegner et ærligt billede af en dreng der vokser op med, og skal tackle, alt lige fra mobning, forældrenes skilsmisse, den første kærlighed og byens kriminalitet. Gang på gang kunne jeg nikke genkendende til dine oplevelser, og mange gange blev jeg faktisk chokeret over at læse, hvor ens vores skolegang har været, både i form af de forskellige typer af klassekammerater du havde, men lige så meget i form af din fascination af islam, din reaktion på mobning og bare generelt de udfordringer du skulle klare, op igennem din opvækst. 

For mig var din bog virkelig en trip down memory lane, og jeg begyndte selv at reflektere over mit eget liv, her især min opvækst i sådan et multikulturelt "mini-verden", som det nærmest er, når man vokser op og lever i et boligkvarter, som du også gjorde. Jeg er overbevist om, at selvom en barndom i underklassen ikke er noget man skal efterstræbe, så ved jeg også at det ikke er en ren negativ oplevelse, i den forstand at det er med til at udvikle ens evne til at føle empati, samtidig med at man er ikke, og bliver ikke, nødvendigvis den person som samfundet stempler én til at være. Dette er du bl.a. beviset på, ligesom så mange andre også bryder fri fra den negative sociale arv, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af de mennesker der bor i ghettoer. 

Jeg er virkelig glad for at du har skrevet denne bog, for jeg har fuldt ud kunne spejle mig i din historie, og jeg mener helt sikkert at det er en vigtig bog i dagens Danmark, som alle burde læse!

Kærlig hilsen

Morten Pape: Planen. Politikens Forlag. 5/5