Kære Liane Moriarty (Det hun glemte)

Efter at have læst mig igennem flere af dine romaner, er jeg nu begyndt at blive ret så glad for at læse om dine historier, der omhandler kvinder og deres mere eller mindre normale liv, og Det hun glemte er ingen undtagelse. 

En dag falder Alice og slår hovedet, og da hun kommer til sig selv, er alting forandret. I stedet for at være 29 år, gift med den skønneste mand, og gravid for første gang, vågner hun i stedet op og opdager hun er 39 år, mor til tre børn og midt i en skilsmisse. De sidste 10 år af Alices liv er fuldstændig forsvundet fra hendes bevidsthed, og Alice er chokeret over den retning hendes liv har taget. Alice skal nu til at finde sig til rette i sit nye liv, med alt hvad der indebærer af at være supermor, alt imens Alice prøver på at råde bod på alle de problemer hun selv har været med til at skabe de sidste 10 år. 

Selve plottet med at en kvinde har hukommelsestab og ikke kan huske de sidste 10 år af sit liv, er faktisk super interessant. Det er en fin måde hvorpå du illustrerer hvor meget en person kan ændre sig over tid, ligesom familiære- og kærlighedsforhold også kan udvikle sig. Jeg følte sympati med Alice, kunne fuldstændig sætte mig i hendes sted, i forhold til at hun gerne ville have hendes reelle nutid til at stemme overens med den nutid som i princippet er hendes fortid, men den person jeg nok mest fattede sympati for, var Alices søster Elisabeth, og hendes kamp med at blive gravid. De afsnit hvor Elisabeth skriver dagbog til hendes psykiater omkring hendes tanker og følelser med ufrugtbarhed, virkede så ægte og ærlige, og gav mig lidt en klump i halsen.

Denne roman er nok faktisk den mest humoristiske af dine bøger jeg har læst, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet op til flere gange. Desværre blev det også for meget til tider, og især den salsadansende mor blev alt, alt for karikeret til min smag, ligesom reservebedstemoderens blogindlæg også blev for meget, til trods for at jeg rent faktisk godt kunne lide hendes karakter. Jeg må ærligt indrømme at denne bog ikke var den af dine romaner jeg blev hurtigst fanget af, men det blev den af dine romaner jeg havde sværest ved at lægge fra mig igen, da jeg endelig kom et stykke ind i den. 

Kærlig hilsen

Liane Moriarty: Det hun glemte. Org. titel: What Alice Forgot. Anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag. 4/5