tirsdag den 5. januar 2016

Kære 2015 - Opsamling på mit læseår


År 2015 var et virkelig godt læseår for mig. Jeg startede året ud med at sætte et højt læsemål for mig selv på Goodreads, hele 150 bøger, og jeg er virkelig imponeret over mig selv, at jeg rent faktisk nåede det mål, og mere til!. Som billedet viser, så har jeg faktisk haft flest rigtig gode læseoplevelser, for 4 stjerner er den karakter jeg har givet til flest bøger, hvilket må betyde at jeg er begyndt at blive bedre til at vælge læseoplevelser der passer bedst til mig. Der har dog også været en lille håndfuld skuffende læseoplevelser, hvor jeg har givet 1 stjerne, men heldigvis er det slet ikke noget der har domineret mit læseår. 

I år vil jeg opsummere mit læseår med at præsentere min top 5 over de bedste bøger jeg har læst i år. Bøger der har blæst mig omkuld, ramt mig direkte i hjertet, og bøger der har fået tårerne frem i mine øjne. De 5 bøger er:

Monster af Patrick Ness Jeg læste den på en enkelt eftermiddag, og endte med at sidde og tudbrøle over den smukke, men barske slutning. Anmeldelse her

Stålhjerte (Reckoners #1) af Brandon Sanderson Fantasy og Sci-fi når det er bedst. Jeg havde ikke troet at jeg ville blive så hooked på bogen som jeg gjorde, og jeg har næste bog i serien, Ildkamp, ventende på mig på reolen. Er næsten lidt bange for at den ikke kan leve op til dens foorgænger. Anmeldelse her

Through the Woods af Emily Carroll En graphic novel der tog mig med storm med dens smukke illustrationer blandet med dystre og uhyggelige historier. En bog der står højt på ønskelisten, da jeg for alt i verden gerne vil eje den, så jeg til enhver tid kan finde den frem og gyse. Anmeldelse her

Everything I Never Told You af Celeste Ng Da jeg påbegyndte bogen, vidste jeg på ingen måde at den ville røre mig så meget som den gjorde. Ngs roman er helt sikkert en af mine all-time favoritbøger, som sidder fast helt inde i mit indre for tid og evighed. Jeg kan kun anbefale alle at læse den. Anmeldelse her

Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss Ligesom sidste år, så er fortsættelsen af Foss' serie blandt mine favoritbøger i år, og jeg tror at hvis hun udgiver en bog i serien hvert år, så vil de pågældende bøger være blandt favoritterne hvert år. Aldrig har jeg læst en så fantastisk start på en serie (ja bind 2 må nødvendigvis også være en start, når serien kommer til at bestå af 9 bind!), og for en sucker for tidsrejser som jeg er, så er den utrolig spændende og mindfucking. Anmeldelse kommer snart

Kærlig hilsen
 

9 kommentarer :

  1. Jeg er stadig imponeret over at du kan nå at læse så mange bøger :)
    Og så er det sjovt at se hvilken forskel der er i vores antal af stjerner på nogle af de bøger jeg også har læst ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det skyldes det lange første halve år hvor jeg skrev speciale. Der gav jeg mig god tid til også at lave andet ;)

      Slet
  2. Hvor er det fedt, at du er blevet så god til at udvælge bøger, der er noget for dig! :D
    Jeg har selv lige fået 'Through the Woods' i fødselsdagsgave og er MEGET spændt på at læse den! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det synes jeg også! :D
      Jeg håber du kommer til at elske den lige så meget som jeg gør <3

      Slet
  3. Dejligt med så mange læste bøger! Og din top-5 liste ser meget lovende ud - Monster har jeg også læst (og elsker den), mens både Stålhjerte og Through the Woods står på min to-read-liste (Stålhjerte købte jeg endda på engelsk lige inden jul, så nu er der ingen undskyldning ;-)).


    Mvh.
    denlillebogblog.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Se at komme i gang! ;) De er simpelthen så gode!

      Slet
    2. Skal nok! :D

      Mvh.
      denlillebogblog.dk

      Slet
  4. Åh, sikke et sejt antal bøger! Hvor har du være i læse-topform!

    ... Jeg må i øvrigt også snart få læst 'Monster'!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er superlæser ;)
      Gisp! Tænk at du ikke har læst Monster endnu! Jeg tror altså virkelig den er noget for dig :)

      Slet