tirsdag den 2. februar 2016

Kære Opsamlingsliste - Januar

Månedens læste bøger
// We Are All Completely Beside Ourselves - Karen Joy Fowler // En dyne af sne - Craig Thompson // Hypnotisørens kærlighed - Liane Moriarty // A Thousand Pieces of You (Firebird #1) - Claudia Gray // Næsten ens - Jacqueline Wilson // For evigt og altid - Dorothy Koomson // The Evolution of Mara Dyer (Mara Dyer #2) - Michelle Hodkin // Sæt en vagtpost ud - Harper Lee // Det hun glemte - Liane Moriarty // En uskyldig fejl - Dorothy Koomson // Og vi kom over havet - Julie Otsuka // Wool (Silo #1) - Hugh Howey // The Circle - Dave Eggers // Clumsy (The Girlfriend Trilogy #1) - Jeffrey Brown // The Retribution of Mara Dyer (Mara Dyer #3) //

Månedens favorit
Januar måned har været lidt sløj i forhold til at have læst nye favoritbøger, der, for mig, har fortjent 5 stjerner. Der er dog alligevel nogle bøger der skiller sig ud som værende helt fantastiske alligevel. Craig Thompsons autobiografiske grafiske novelle En dyne af sne var simpelthen så smuk, og illustrerede på fineste vis emner som ung kærlighed, tro og skuffelse. Derudover fik jeg virkelig også øjnene op for Dorothy Koomsons romaner. Jeg har indtil videre hørt to af hendes bøger som lydbog, og venter på at låne den sidste af hendes bøger der er blevet oversat til dansk. Derefter bliver det noget med at skaffe resten af hendes bagkatalog på engelsk, for jeg kan simpelthen ikke undvære hendes fantastiske historier.

Månedens overraskelse
Der har været lidt blandede meninger omkring Dave Eggers The Circle, så det kom egentlig som lidt af en overraskelse over hvor grebet jeg egentlig blev over den lidt skræmmende fremtidsvision af samfundets brug af sociale medier, og jeg glæder mig enormt meget til at filmatiseringen udkommer, der har Emma Watson i den bærende hovedrolle, overfor Tom Hanks.

Månedens skuffelse
For en del måneder siden fandt jeg We Are All Completely Beside Ourselves til kun 20 kr i min lokale bogbyttebutik, og jeg tænkte at jeg havde gjort et godt kup! Desværre forstår jeg bedre nu hvorfor personen før mig ville skille sig af med den. Bevares det er ikke en dårlig bog, slet ikke, men den var slet ikke som forventet. Den hinter lidt med at have et stort twist i sin fortælling om familiedrama, men da twistet blev afsløret (ret tidligt endda), sad jeg tilbage og følte mig lidt snydt. Det var som om at fortælleren og/eller forfatteren med vilje havde beskrevet familien lidt diffust for netop at kunne gemme overraskelsen lidt endnu, så for mig faldt det hele ret meget til jorden.

Mest forventede læseoplevelse i februar
Februar kommer til at stå i anmeldereksemplarernes tegn, da der om ikke så længe dumper en lille håndfuld ind ad døren. Det er især Garth Risk Hallbergs Byen brænder jeg glæder mig til. Derudover lyder Harry August første femten liv af Claire North også super spændende, måske endda også lidt humoristisk? Til slut er jeg spændt på at læse Anthony Doerrs debutroman, som er blevet oversat til dansk, og har fået titlen Noget om Grace.

Opsummering af januar
Januar har for mit vedkommende betydet en masse lydbøger. Jeg er virkelig kommet ind i rytmen med at høre lydbøger når jeg skal bruge rigtig lang tid på at pendle hver dag, hvilket dermed har betydet at ud af alle mine læste bøger denne måned, har 5 af dem været lydbøger, hvilket jeg synes er helt fantastisk! Derudover er jeg også ved at komme ind i rytmen med at arbejde, hvilket betyder at jeg ikke er så træt når jeg kommer hjem, hvilket ligeledes betyder mere tid til at læse, hvilket er så skønt.

Kærlig hilsen 

4 kommentarer :

  1. Jeg vil så gerne læse de to sidste bøger af Liane Moriarty. Og sikke mange bøger, du har fået læst. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt, især når jeg kan læse at du er helt vild med hendes to første bøger! :)

      Slet
  2. Åh, glæd dig til 'Byen brænder'. Den er så god!

    Og så har jeg i øvrigt hørt meget kedeligt om Fowlers bog. Det er en skam, for den lyder på papiret som noget helt fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg virkelig også!

      Åh ja, den har virkelig potentiale til at være god, men falder desværre fladt

      Slet