tirsdag den 12. januar 2016

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i December



Endnu en måned, endnu en ny kæmpe bunke bøger til min bogreol. Denne gang også med julegaver!

Tove Jansson: Mumitrolden - De tre næste romaner & De tre sidste romaner
I julegave fik jeg de to sidste bind i Mumitrold-romanerne, af min svigerfamilie. Længe har første bind stået ensom og alene på reolen, og jeg er uendelig glad for at samlingen er komplet. Nu mangler jeg bare at få læst dem også!

Rachel Caine: Ink and Bone (The Great Library #1)
Jeg stødte på bogen på Bookdepositorys outlet-salg, og blev med det samme fanget af den smukke forside. Da jeg slog den op på Goodreads, fandt jeg ud af at jeg faktisk allerede havde den på min tbr-liste, bare med en et andet (grimmere) cover, og så var det jo helt fornuftigt at købe den (bilder jeg mig selv ind)

Stephen King: Just After Sunset
Jeg er begyndt at have en lille samling af engelske Stephen King bøger, udgivet fra forlaget Hodder, og jeg er egentlig tit heldig at finde dem på tilbud hos Bookdepositorys outlet-salg. Just After Sunset er en af Kings novellesamlinger, og som har stået længe på min tbr-liste. 

Martin Høybye: For alt i verden (Anmeldelseseksemplar fra Songcrafter)
Jeg fik en mail fra forlaget Songcrafter om jeg kunne være interesseret i at læse denne "musikroman", som den bl.a. bliver kaldt. Forfatteren har nemlig også indspillet nogle sange, der komplimenterer bogen, og som man kan lytte gratis til online, men bogen kan dog også læses uafhængigt af dem. Jeg ved ikke så meget som bogen, andet end at det er en dannelsesroman. 

Agatha Christie: Den tredje pige
I julegave fik jeg også af min svigerfamilie endnu en tilføjelse til min Agatha Christie-samling, som lige så stille og roligt vokser sig større. Jeg er virkelig spændt på at få læst den, og de andre i serien jeg mangler at læse, for jeg er virkelig en fan af den arrogante Hercule Poirot. 

D.B.C. Pierre: Vernon G. Little
Da jeg ryddede op i bibliotekets kasserede materialer, faldt jeg over denne bog. Jeg har længe gerne ville læse den, især også da den er blevet udnævnt til én af de 1001 bøger man skal læse før man dør. Jeg ved ikke meget om den, andet end jeg tror at den er lige noget for mig. 

Claudia Gray: A Thousand Pieces of You (Firebird #1)
Som nogle af jer nok har set på min Instagram, så gav min Secret Santa (Katja) mig denne fine hardback-udgave af en bog, jeg har hørt meget ros om, og som deraf har stået på min ønskeliste længe. Jeg er næsten lige blevet færdig med at læse den, og jeg skriver snarest muligt en anmeldelse af den. Jeg kan allerede nu fortælle at den havde stærke og svage dele. 

Liane Moriarty: Det hun glemte & Hypnotisørens kærlighed (Anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag)
Jeg har tidligere læst og anmeldt Liane Moriartys to romaner Min mands hemmelighed og Store små løgne, og Politikens Forlag var så søde at sende mig de to seneste af hendes romaner, som er blevet oversat til dansk. Hypnotisørens kærlighed har jeg allerede fået læst, og anmeldelsen bliver udgivet på torsdag. 

Kærlig hilsen

12 kommentarer :

  1. Så fine bøger alle sammen. :)

    SvarSlet
  2. Åh, Mumibøgerne er så fine!
    Og jeg glæder mig til at læse din anmeldelse af 'A Thousand Pieces of You' - jeg har kigget på den så længe, men har haft svært ved at vurdere, om den er noget for mig. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber på at kunne lægge en anmeldelse ud engang i næste uge :)

      Slet
  3. Glæder mig til at høre mere om Hypnotisørens kærlighed :)

    SvarSlet
  4. Efterhånden er jeg altså meget nysgerrig efter at høre mere om 'Ink and Bone', den er så meget omtalt, men jeg er ikke helt sikker på om det er noget jeg gider, for jeg har i forvejen så mange ulæste serier.

    Liane Moriarty bøgerne står også på min ønskeliste, hun skriver altså rigtig godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i høj grad også alt omtalen der har gjort mig nysgerrig! Og så også det at den omhandler Alexandria biblioteket :D

      Slet
  5. Glæd dig til Mumibøgerne - de er så skønne!

    SvarSlet
  6. Håber du kan lide A Thousand Pieces of you, jeg holdt i hvert fald meget af den :) men ellers er det da nogle skønne bøger du har fået dig :) glæder mig til at høre, hvad du synes om Ink and Bone :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg endte med at "overgive" mig til A Thousand Pieces of You, hvilket jeg har skrevet et brev om i dag :)

      Slet