Kære Maria Dahvana Headley (Magonia)

Da jeg første gang sad med din bog Magonia mellem hænderne, var jeg næsten tom for ord. Sjældent har jeg set så smuk en bog, og jeg troede og håbede på at indholdet ville være ligeså smukt. Desværre levede den dog ikke op til denne tro og forhåbning.

I bogen er Aza Ray på randen til at dø. Det har hun været nærmest hele sit liv, da hun har lidt af en mystisk lungesygdom der har gjort det svært for hende at tale og trække vejret, og rent faktisk føles som om hun er ved at drukne – selvom hun ikke er under vand. En dag er Aza vidne til et kæmpe skib der sejler rundt blandt skyerne. Hendes familie tror at Aza hallucinerer på grund af hendes sygdom, men Aza er sikker på det hun så, og hun er også sikker på at hun hørte skibet kalde hendes navn. Den eneste anden der tror på Aza, og tror på det flyvende skib blandt skyerne, er hendes bedste ven Jason. Jason som har stået ved hendes side gennem tykt og tyndt, og som nok i virkeligheden betyder mere for Aza end hun selv vil indrømme.

En dag sker dog det Aza, hendes familie og Jason længe har frygtet. Aza dør, men utrolig nok vågner Aza op igen. Denne gang på det flyvende skib i en verden kaldet Magonia. I Magonia føler Aza sig stærk og rask, mere end hun nogensinde før har gjort, og Aza opdager at hendes liv i Magonia har en større betydning end hun nogensinde havde drømt muligt.

Det første der ramte mig ved at læse din bog var, hvor forbavset jeg blev over at det smukke, smukke cover, indeholder stemmen af en meget sarkastisk, nærmest vred ung pige. Det tog mig ret lang tid at komme overens med Azas sarkasme, hvilket jeg ikke syntes klædte historien, men jo længere ind i historien jeg kom, jo mindre kunne jeg genkende den samme pige som jeg lærte at kende i starten. Sarkasmen forsvinder nærmest fuldstændig da Aza når Magonia, for kun at poppe op engang imellem, hvilket gjorde den store forskel mellem før og efter endnu tydeligere.

Det er en magisk historie der blander den virkelige verden med Magonia, fyldt med smuk symbolisme. For mig bliver den dog for magisk og fantasifuld. Ligesom med Avas personlighed, var det næsten som om at jeg læste to forskellige bøger, nemlig om livet før Magonia og livet efter Magonia. For mig var der en meget svag sammenhæng mellem disse to dele, hvilket egentlig kun bestod af de skiftevise kapitler fra Jasons synspunkt, imens han undersøger hvad der skete med Ava, og jeg synes virkelig det er sådan en skam at jeg ikke følte den sammenhæng igennem hele bogen. Jeg er sikker på at der er andre der vil få en vildt magisk oplevelse med at rejse til Magonia sammen med din karakter Ava, desværre blev det ikke helt sådan for mig.

Kærlig hilsen

Maria Dahvana Headley: Magonia (Magonia #1). HarperCollins. 3/5