Kære Stephen (Moab is my Washpot)

Jeg håber det er okay jeg omtaler dig ved fornavn, for efter at have læst din første selvbiografi, Moab is my Washpot, så føler jeg virkelig at jeg kender dig lidt bedre (så godt som man nu kan kende én man aldrig har mødt).

Og nu hvor vi er på fornavn med hinanden, så bliver jeg nødt til at sige noget til dig; Den fotograf der fik dig til at posere som du gør på bogens cover, burde blive nægtet kage resten af livet. Det er virkelig, virkelig ikke en stilling der klæder dig søde Stephen.

Nå, tilbage til din selvbiografi.. Jeg elsker normalt at læse selvbiografier, fordi jeg godt kan lide at spejle mig i andre folks liv og historier - Hvad har vi begge oplevet, hvad har du oplevet som jeg ikke har oplevet osv, og jeg må desværre sige at det var virkelig svært at relatere mig til de første 20 år af dit liv. Jeg tror muligvis det har noget at gøre med alle de lange sidespring du foretager dig mens du fortæller, nogle gange kan de vare op til flere sider, og det er ret forstyrrende for min læsning. De fleste af disse sidespring handler om at du namedropper en masse jeg ingen kendskab har til, ligesom du også laver en masse referencer til andre værker og film som nærmest er umuligt at kende, medmindre man er vokset op i Storbritannien. 

Det hele skal dog ikke være negativt. Selvom jeg ikke kunne relatere mig til dine fortællinger om hvordan du har løjet, snydt og stjålet i dine unge år, så kunne jeg i høj grad relatere mig til din fortælling om din første kærlighed. Selvom du er homoseksuel og jeg ikke er, så forstår (næsten) alle hvad kærlighed er og hvordan det føles, ligegyldig hvilket køn man elsker. Heldigvis for mig var kapitlet om din første forelskelse også det længste. Så jeg vælger at se bort fra de TMI du ofte giver din læser, som f.eks. fortællingerne om lortelege.

Mens jeg læste din bog fik jeg virkelig fornemmelsen af at det rent faktisk var dig der har siddet foran din gamle skrivemaskine, og skrevet det hele, og det er et stort plus. Du lægger rigtig meget personlighed i din bog, hvilket både betyder at den er sjov, men også at du bander virkelig meget. Det kan jeg fucking godt lide. Jeg kan især godt lide dette citat: 

The sound of Roger and Stephen Fry singing, even before Dame Nature had her impertinent pubic way with us, could cause people to stab themselves in the throat with sharpened pencils, jump from high windows, claw out their own inner ears, electrocute their genitals, put on a Jim Reeves record, throw themselves cackling hysterically into the path of moving busses... anything, anything to take away the pain

Og lige et spørgsmål: Hvad fanden betyder Moab is my Washpot? Jeg er godt klar over at du forklarer det i din introduktion, og at det har relation til Bibelen, men jeg forstår det bare ikke. Gad vide om der er nogle der nogensinde vil kunne forklare mig det?!

Jeg har opdaget at din bog udkommer i ny udgave til november i et meget pænere cover (godt valg), og at det faktisk er muligt at købe den med rabat igennem dette link

Kæmpe kram fra

Stephen Fry: Moab is my Washpot. Arrow Books. 3/5