I Kaningbjerget har du skrevet en kendt, og højt elsket, fabel om kaniner der søger nye græsmarker. Efter at kaninen Femmer får et syn om at der vil ske noget skidt i kolonien, drager Femmer og broren Hassel af sted for at finde et sikrere sted, og tager nogle flere kaniner med sig. Hassel bliver førerkaninen på deres rejse mod et nyt sted, hvor de møder andre kolonier, og derfra tager endnu flere kaniner med sig. Rejsen er dog ikke uden farer, og mange af dem bliver såret undervejs, både af farlige ræve, kaniner fra andre kolonier, og de frygtindgydende mennesker med hvide pinde i munden (ja jeg går ud fra du mener cigaretter, Hr. Adams, men jeg er desværre nødt til at informere dig om at ikke alle mennesker ryger. Cliché much?). Kaninerne får dog også hjælp af andre dyr på deres rejse mod et bedre sted for at starte en ny koloni op.
Jeg ved det må komme som et chok når jeg siger det her Hr. Adams, men jeg var faktisk ikke særlig stor fan af din kendte klassiker om små kaninuser. Det kan muligvis skyldes at mine forventninger var skyhøje til din bog, og de forventninger blevet nærmest skudt ned lige fra start. Jeg synes den var svær at sætte sig ind i, hvilket nok også skyldes de mange selvopfundne ord du skrev ind i historien, så min læsning konstant blev afbrudt af at læse fodnoter for at forstå betydningen. Det tog mig faktisk hele første afsnit, ca. 100 sider, før jeg virkelig følte at jeg var kommet ind i historien, så min læsning foregik lidt mere flydende. Jeg oplevede dog tit igennem hele min læsning af din bog, at mine tanker vandrede. Din historie kunne virkelig ikke holde mig fanget i længere tid af gangen.
Det overordnede plot i din historie er dog god, og jeg ved at der findes en højere morale med historien. Jeg tror desværre bare at jeg kedede mig så meget under læsningen af sin bog, at den morale gik lige hen over hovedet på mig, desværre. Jeg bliver dog nødt til at give dig kredit for en af de smukkeste epiloger jeg nogensinde har læst. Jeg er muligvis ikke en fan af din historie, men den epilog reddede næsten den følelse jeg havde af at have spildt min tid med din bog. Når enden er god, er alting godt... Eller.. Næsten.
Højtidligt håndtryk fra
Jeg ved det må komme som et chok når jeg siger det her Hr. Adams, men jeg var faktisk ikke særlig stor fan af din kendte klassiker om små kaninuser. Det kan muligvis skyldes at mine forventninger var skyhøje til din bog, og de forventninger blevet nærmest skudt ned lige fra start. Jeg synes den var svær at sætte sig ind i, hvilket nok også skyldes de mange selvopfundne ord du skrev ind i historien, så min læsning konstant blev afbrudt af at læse fodnoter for at forstå betydningen. Det tog mig faktisk hele første afsnit, ca. 100 sider, før jeg virkelig følte at jeg var kommet ind i historien, så min læsning foregik lidt mere flydende. Jeg oplevede dog tit igennem hele min læsning af din bog, at mine tanker vandrede. Din historie kunne virkelig ikke holde mig fanget i længere tid af gangen.
Det overordnede plot i din historie er dog god, og jeg ved at der findes en højere morale med historien. Jeg tror desværre bare at jeg kedede mig så meget under læsningen af sin bog, at den morale gik lige hen over hovedet på mig, desværre. Jeg bliver dog nødt til at give dig kredit for en af de smukkeste epiloger jeg nogensinde har læst. Jeg er muligvis ikke en fan af din historie, men den epilog reddede næsten den følelse jeg havde af at have spildt min tid med din bog. Når enden er god, er alting godt... Eller.. Næsten.
Højtidligt håndtryk fra
Richard Adams: Kaninbjerget. Org. titel: Watership Down. Borgens Forlag. 2/5
Ingen kommentarer :
Send en kommentar