Endnu en måned er gået, og endnu en Philip Pullman readalong er forbi. I den forgangne måned har Michelle og jeg afholdt readalong af "Skyggernes kniv"/The Subtle Knife", den 2. bog i Pullmans "His Dark Materials"-serie. Vi har delt vores læsning på Instagram, Twitter og Goodreads under hashtag #KæreWonders og "ViLæserDarkMaterials.
Selvom "Det gyldne kompas" altid har en speciel plads i mit hjerte, fordi det netop er den første bog i trilogien, så betyder "Skyggernes kniv" muligvis lidt mere for mig. Det skyldes især at det er i denne bog at vi bliver præsenteret for Will. En dreng der bare vil det bedste for sin mor, selv hvis det betyder at flygte ind i en anden verden, for at finde sin forsvundne far. Hvor Lyra er spontan og dumdristig, så foretager Will ikke noget med mindre det er gennemtænkt og velovervejet. Sammen komplimenterer de hinanden virkelig godt, og jeg kan virkelig godt lide den udvikling historien tager, fordi de tager den sammen.
Selvom jeg i sidste indlæg fortalte om hvordan jeg holdte rigtig meget af alle karaktererne, såsom heksen Serafina, så trådte disse karakterer i baggrunden for mit vedkommende. Mit fokus var i stedet på at følge Will og Lyra, og jeg glæder mig sådan til at fortsætte rejsen i næste bog, for "Ravkikkerten" er nok den af de tre bøger, jeg kan huske mindst fra.
I august måned fortsætter vi vores readalong, med at læse "Ravkikkerten", men mere om dette senere...
Kærlig hilsen
Ravkikkerten er sådan en god bog, og en helt fantastisk afslutning på en fænomenal trilogi. Jeg kan ikke læse den uden at bryde helt sammen. Slutningen er så smuk, hjerteskærende og skrøbelig.
SvarSletJeg er også selv virkelig spændt på at læse Ravkikkerten. Af en eller anden grund kan jeg ikke rigtig huske slutningen, så det bliver interessant at opleve hvordan jeg kommer til at reagere :)
Slet