tirsdag den 26. juli 2016

Kære Jessie Burton (The Miniaturist)

Jeg indrømmer gerne at første gang jeg stødte på din debutroman The Miniaturist, da jeg var på ferie i London, blev jeg draget af det virkelig smukke cover, og alt den ros som de forskellige engelske boghandlere gav den. Der gik dog alligevel over et år før jeg fik den købt, og mere end 2 år fra første gang jeg så din smukke bog, og til jeg endelig fik den læst. 

I romanen flytter den 18-årige Nella til Amsterdam for at bo sammen med sin nye mand og svigersøster. Manden er dog temmelig fraværende, og svigersøsteren afvisende, overfor den unge brud, så Nella bruger sin tid på at møblere sin bryllupsgave: en miniatureudgave af sit nye hjem. Nella har taget kontakt til en "miniaturist", som specialiserer sig i at lave bittesmå møbler, mennesker og madvarer, som passer ind i det lille hus, men det begynder at føles uhyggeligt for Nella, da miniaturisten virker til at kunne forudse hændelser og ulykker. 

Jeg havde enhver intention om at få læst din bog hurtigt efter jeg fik den købt, men så var det at den ene middelmådige bedømmelse efter den anden, begyndte at komme, og jeg valgte at udskyde læsningen igen og igen, af frygt for at din bog slet ikke kunne leve op til mine forventninger. Efter endt læsning kan jeg kun stille mig uforstående overfor kritikken, som din roman har fået. Jeg var fuldstændig opslugt af den gotiske stemning, og jeg følte at den mindede mig meget om Essie Fox' The Somnambulist og de to Sarah Waters' romaner jeg indtil videre har læst - Lille fremmede og "The Fingersmith", ligesom jeg også følte den havde en snært af Daphne du Maurier, hvilket kun er et kæmpe plus for mig. 

Jeg forstår godt at for nogle af dine læsere, kan føles at der mangler en bedre forklaring for det magiske element i historien, men for mig havde det ingen betydning. Det magiske forblev magisk i mit hoved, og jeg havde ingen problemer med fortsat at blive i uvisheden, men jeg savnede dog også lidt mere inddragelse af disse magiske miniaturefigurer hen imod slutningen af bogen. Dog havde det slet ikke så stor en betydning for mig i forhold til den overordnede oplevelse jeg havde af at læse din debutroman, og med sådan en debut, er der ingen tvivl om at jeg i hvert fald skal have fingrene i din næste bog; The Muse.

Kærlig hilsen

Jessie Burton: The Miniaturist. Picador. 4/5

8 kommentarer :

  1. Jeg ville så gerne elske denne bog, og det gjorde jeg næsten også. Der var dog stadig bare for mange spørgsmål, der ikke blev besvaret for mit vedkommende. Jeg er dog enig i, at stemningen er virkelig god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste godt din anmeldelse, da den udkom dagen før mig egen, og jeg kunne se at vi havde ca. samme oplevelse med at blive forelsket i coveret, og bagsideteksten, men at de knap så gode anmeldelser gjorde at læsningen blev udskudt. Det er altså lidt sjovt at vi har haft det på samme måde i den instans - og at vi så begge begynder at læse den på ca. samme tid! Det er sjovt :)
      Jeg forstår godt din kritik med de mange ubesvarede spørgsmål, men jeg tænkte slet ikke nærmere over det under min læsning. Jeg tror måske det skyldes at jeg slugte bogen på under 1 døgn, så havde slet ikke "tid" til at tænke mere over det :p

      Slet
  2. Sådan en god anmeldelse, Louise. Nu glæder jeg mig endnu mere til at få den læst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Ditte! Jeg håber sådan at du også kommer til at kunne lide den :)

      Slet
  3. Jeg må ærklerer mig helt enig i din anmeldelse!

    Jeg fik denne bog i 25 års fødselsdags gave, og for mig var det meget svært ikke bare at begynde og læse i den, lige der midt i resturent og morgenbrunch. Jeg havde dog intet læst eller hørt om bogen før jeg pakkede den op.
    Jeg må sig at jeg slugte bogen!
    Og jeg ville sådanne ønske der kom en efterfølger til den, en der tager hele historien op om, hvad der sker efter døden og barnet.

    Louise - Trillebøger

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev også fuldstændig opslugt af bogen, og læste den på under et døgn.
      Jeg håber dog mere at Burton ikke skriver en fortsættelsen. Jeg kan godt lide når ting står hen i det uvisse, og lader mig selv skabe en forestilling om hvad der mon skete sidenhen.
      Jeg vil dog helt klart anbefale dig at læse Essie Fox' The Somnambulist, når du nu rigtig godt kunne lide The Miniaturist. Fox' bog minder rigtig meget om den, både i stemningen, tema og settingen :)

      Slet
    2. Sjovt, det kan jeg slet ikke, for hvad nu hvis det jeg tænker/forestiller mig ikke er det rigtige?(det er lidt fjollet, jeg ved det godt!)
      Tusinde tak for anbefaling, den vil jeg straks kigge nærmer på :D

      Louise - Trillebøger

      Slet
    3. Jeg håber du vil kunne lide den, lige så meget som jeg kunne! :)

      Slet