Mine tanker inden jeg læste Vinden i
Piletræerne
Jeg kender faktisk ikke rigtig noget
til din fortælling. Jeg har hverken læst eller set noget som helst,
men man kan jo næsten ikke undgå at kende til din fortælling. Jeg
ved bl.a. på forhånd at der er en tudse og en muldvarp, men det er
sådan set det.
Mine forventninger til din bog er at
det er en sød børnebog der vil tage mig med tilbage til barndom.
Selve titlen skriger jo om en idyllisk verden. Derudover forventer
jeg nogle fantastiske illustrationer (selvom jeg godt ved det ikke er
dig, Kenneth, der har bestemt dette i min udgave af bogen).
I princippet er jeg (næsten) et blankt
lærred når det omhandler Vinden i Piletræerne.
Mine tanker efter jeg læste Vinden i
Piletræerne
Det ER en rigtig sød fortælling, og
selvom jeg ikke kendte din fortælling om den åbensindede og
nysgerrige Muldvarp, faderlige Grævling, fornuftige Rotte og
egoistiske, men elskelige Tudse som barn, så kunne jeg stadig godt
nyde den som voksen.
Jeg havde dog slet ikke forventet at
dyrene og menneskerne i bogen levede i samme verden (og at selv
dyrene kunne bruge nyttedyr). Jeg var måske også lidt chokeret over
brugen af våben og vold i din børnefortælling, det betød i hvert
fald at den var mere ”alvorlig” i mine øjne.
Selve opbygningen af din bog er med 12
kapitler der følger de 4 venners oplevelser i en kronologisk
rækkefølge. Min favorit er helt klart Hjem Kære Hjem hvor
Muldvarps trofasthed overfor Rotte bliver sat på prøve, da Muldvarp
snuser sig frem til sit forladte hjem, og Rotte fremviser sin
uselviske side. Det er virkelig en yndig historie om venner der vil
gøre alt for hinanden, og den morale elsker jeg.
Den bog er bare så skøn og sød <3
SvarSlet- Anne
Det er den virkelig!
Slet