Kære Celeste Ng (Everything I Never Told You)

Jeg lånte din debutbog Everything I Never Told You med hjem fra biblioteket, uden egentlig at være helt sikker på hvad den handlede om. Hvad du præsenterede mig for igennem læsningen, var en rørende og smuk fortælling om en families liv og deres største ulykke. En så smuk fortælling at jeg ikke kunne lade være med at elske den, og jeg håber sådan at andre også vil elske den.

Din bogs første linje er ”Lydia is dead. But they don’t know this yet”, og med det samme ved læseren at Lydia er omdrejningspunktet for Lee familien, som foruden hende består af hendes forældre Marilyn og James, hendes storebror Nath og lillesøster Hannah. I Lydia ser moren den fremtid hun ikke selv kunne få, nemlig som kvindelig læge i en mandedominerende verden, og derfor opmuntrer Marilyn Lydia til at forfølge denne drøm. Samtidig ser James en fremtid for Lydia som en populær pige med mange venner, ulig James selv, og som ikke vil blive stemplet som følge af hendes fars kinesiske baggrund, da hun har arvet hendes mors blå øjne. Nath står konstant i Lydias skygge, og han kan se farens skuffelsen i ham, men Nath er samtidig Lydias tro støtte når forældrene presser hende for meget. Hannah derimod er usynlig for familien, hvilket betyder hun har trukket sig tilbage, for at observere familiens dynamik og forhold, og finde sit eget sted at høre til blandt dem. 

Lydias død får familien til at smuldre, og efterhånden som du lader læseren få indblik i hvad der skete som førte til en druknet Lydia, finder Lee familien samtidig ud af at de ikke rigtig kendte den datter de havde så store forventninger og forhåbninger til, ligesom de finder ud af at de egentlig ikke rigtig kender hinanden mere.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle forvente af din bog, men jeg havde i hvert fald ikke forventet at den ville røre mig så meget som den gjorde. Du beskriver familiens sorg på en enkel, men smuk måde, og formår at blande hver enkelt familiemedlems personlige historie sammen til at give en samlet forståelse for Lydias død, og hvad der førte til at hun endte i søen, selvom alle ved at hun holder sig væk fra vandet, fordi hun ikke kan svømme.

Du har skrevet en fortælling der både omhandler raceproblemer i 1970'erne, kvindernes kamp for ligestilling, og om en families sorg og selvrealisering efter et familiemedlems død. En fortælling så velskrevet og realistisk, at den rørte mig til tårer, og den er nu blevet til en af mine favoritbøger. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge dit forfatterskab i fremtiden, for hvis dine kommende bøger bare er halvt så gode som denne her, så vil de stadig være helt fantastiske.

Kærlig hilsen

Celeste Ng: Everything I Never Told You. Pengiun Press. 5/5