Juni måned bød på en masse nye bøger til bogreolen. Jeg havde lyst til at forkæle mig selv med en bogbestilling, og med de fantastiske priser med Saxos pluspris, så endte jeg med at købe stort ind (det skal jo udnyttes når man har det...). Bestillingen var så stor, og så tung, at jeg ikke selv kunne bære de to(!) kasser hjem fra posthuset, og måtte bede om hjælp fra min kæreste. Derudover har jeg også fået nogle anmeldelseseksemplarer, og en enkel overraskelsesboggave.
Emily St. John Mandel: Station Eleven
Siden Station Eleven blev nomineret i Goodreads Choice Awards, har jeg længe haft et godt øje til denne bog, og endelig besluttede jeg mig for at købe den. Da jeg virkelig tror at jeg kommer til at kunne lide den, så valgte jeg at betale lidt ekstra for at kunne have den stående i denne flotte hvide og pink hardcover udgave.
Jon Krakauer: Into the Wild
Filmen Into the Wild er en af mine all time yndlingsfilm, og da jeg for nogle år siden fandt ud af at den er baseret på en bog (som er baseret på den sande historie), så vidste jeg at jeg også blev nødt til at eje bogen. Jeg blev dog meget overrasket over hvor tynd bogen var (lidt over 200 sider), så jeg er spændt på at finde ud af om der er blevet opdigtet nogle scener til filmen for at få den til at vare længere, eller om Krakauer bare formår at skrive kort og præcist.
Eleanor Catton: The Luminaries
Denne smukke, smukke mursten af en roman har jeg længe sukket over, faktisk lige siden Rikke viste den frem for første gang. Selvom mit bibliotek har den stående til udlån, så vidste jeg at dette var en bog der ville være værd at eje, og derfor røg den også med i "indkøbskurven" da jeg bestilte fra Saxo. Som jeg har forstået, så er det en virkelig gennemarbejdet bog i forhold til strukturen, hvilket tager udgangspunkt i tolv dele, hvoraf den næste del er halv så lang som delen der kom før denne, ligesom den tager udgangspunkt i astrologien. Det er ikke en bog jeg kommer til at flyve igennem, men derimod en bog jeg tror jeg kommer til at sætte pris på, på trods af den intimiderende længde.
Emma Healey: Elizabeth er forsvundet (anmeldelseseksemplar fra People's Press)
Da jeg første gang stødte på en beskrivelse af Healeys debutroman, tænkte jeg straks at dens beskrivelse mindede om Stadig Alice, blandet sammen med noget mysterie. People's Press var så søde at sende et anmeldelseseksemplar til mig, og der gik ikke lang tid før jeg fik den læst, og jeg var positivt overrasket, selvom den ikke helt var som forventet. Anmeldelsen kan læses her.
E. Lockhart: Vi var løgnere (gave fra Høst & Søn)
En dag jeg kom hjem fra arbejde lå der en pakke i postkassen til mig. Jeg kunne ikke huske at jeg havde bestilt noget, så det var en glædelig overraskelse at se at Høst & Søn havde været så søde at sende den nyligt dansk-oversatte Vi var løgnere (på engelsk: We Were Liars). Jeg læste den selv til readathon i oktober, og den var simpelthen så god, at den nu er blevet til en af mine yndlingsbøger. Derfor er jeg også rigtig glad for at jeg nu har den stående på min bogreol. Anmeldelsen af den engelske udgave kan læses her.
Gustave Flaubert: Madame Bovary
Da Trolderier søsatte en fælleslæsning af Flauberts Madame Bovary, brugte jeg det som en undskyldning for endelig at få købt en af Penguins Drop Caps. Jeg har længe sukket over det flotte design, hvor hver bog findes i hver sin farve, og hvor selv siderne er farvet. Desværre viste bogen sig at være en skuffelse, hvilket jeg også fortæller lidt om her.
Stephanie Perkins: Lola og naboens søn (anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof)
Det var ikke ret lang tid siden at jeg fik læst Anna og det franske kys, og elskede den, så det var endnu engang glædeligt at Lindhardt & Ringhof ville sende et anmeldelseseksemplar af Perkins næste bog i serien. Jeg slugte den på virkelig kort tid, og endte også med at elske historien om Lola, selvom jeg dog havde frygtet at den kun kunne være en skuffelse efter historien om Anna. Anmeldelse af Anna og det franske kys kan læses her, og Lola og naboens søn her.
Carlos Ruiz Zafón: The Shadow of the Wind
Da jeg havde besluttet mig for at købe Madame Bovary i Penguins Drop Cap serie, så tænkte jeg at jeg da lige så godt kunne købe endnu en bog mere i Penguins flotte serie. Valget endte med The Shadow of the Wind, da jeg længe kun har hørt ros om denne bog.
Jessie Burton: The Miniaturist
Da Book Depository havde et midlertidigt tilbud på udvalgte paperbacks til en god pris, slog jeg straks til da jeg så at Burtons debutroman The Miniaturist var imellem. Jeg er blevet meget hooked på gotiske romaner, og denne lyder til at passe perfekt ind. Derudover har den det fineste cover, og indeni er den lige så skøn, hvilket kan ses i denne video jeg uploadede på instagram. Jeg elsker når der bliver gjort så meget ud af bogdesign, også selvom det "bare" er en paperback.
Brent Weeks: Night Angel #1 - Som en skygge (anmeldelseseksemplar fra Tellerup)
Tellerup skrev og spurgte om der var nogle af deres kommende udgivelser jeg havde interesse i at anmelde, og da jeg læste lidt på på Night Angel, var jeg ikke i tvivl om at jeg gerne ville læse denne. Den har fået fantastiske anmeldelser inde på Goodreads, og efter at have læst Stålhjerte, så er jeg klar til at læse noget mere (gennemarbejdet) fantasy.
Barry Lyga: Blood of my blood (anmeldelseseksemplar fra Høst & Søn)
Da jeg fandt ud af at sidste del af Lygas serie om Jasper Dent udkom, skrev jeg straks til Høst & Søn for at spørge om det også ville være muligt for mig at få lov til at anmelde denne, og heldigvis sagde de ja. Endnu engang fløj jeg igennem siderne, for at finde ud af hvordan historien om Jasper ville ende, og jeg blev på ingen måde skuffet. Anmeldelsen kan læses her.
The Complete Novels of Jane Austen
Denne smukke boks var den dyreste bestilling jeg lagde fra Saxo, og også årsagen til at der blev leveret to pakker, men den er alle pengene værd. Jeg har aldrig læst noget af Jane Austen, men har set begge filmatiseringerne af Stolthed og Fordom, og set den gamle udgave af Emma. Jeg tænkte dog at hvis jeg virkelig skal give mig i kast med Austen, så skal det gøres med stil, og dermed årsagen til købet. Det er den smukkeste boks, med magnetlukning, og indeni er bøgerne ligeså smukke. Nu kan jeg slet ikke vente med at komme i gang med Austens forfatterskab.
Kærlig hilsen
Sikke en kæmpe fin fin bunke bøger du har fået købt hjem:-) Jeg er vild med mit medlemskab ved Saxo, og indimellem kan jeg ikke helt lade være med at bestille et par ekstra bøger.
SvarSletBøgerne fra Penguin Drops er bare så fine, og bogsamlingen med Austens værker er bare så smuk og unik. God læselyst :-)
Jeg er også blevet rigtig glad for Saxos plusmedlemskab. Det er virkelig mange penge man kan spare! :D
SletTaaak skal du ha' :D
Du skal glæde dig til Station Eleven, den er virkelig interessant! Jeg var så heldig at få mulighed for at deltage i et Google Hangout med forfatteren, hvor vi kunne stille hende spørgsmål og snakke om bogen - lidt af en oplevelse :-)
SvarSletOg sikke en fin Jane Austen samling!
Ej det lyder helt vildt fedt! Jeg er i hvert fald meget spændt på at læse den :)
SletDen er nemlig bare rigtig fin :D
Så smukke bøger, og er vild med Austen boksen. Har selv kigget på den et par gange, men kan ikke lige pt retfærdiggøre indkøbet af den for mig selv, så den må vente. ;)
SvarSletHehe ja den er lidt (meget) pricey, men når man tænker over det, så er 470 kr for 6 hardbacks egentlig en god pris (bilder jeg mig selv ind ;) )
SletJo, det lyder som en okay fair pris (hvis bare man ikke lige havde hendes bøger i forvejen ;)
SletHehe ja, det er selvfølgelig rigtig :p
SletOkay, jeg er jo på INGEN måde til Jane Austen, men hold op hvor er det en alt for smuk boks den dér! <3 <3 <3
SvarSletSÅ smuk! Forhåbentlig er jeg til Jane Austen nu :p
SletSkøn stak du har fået ind ad døren og pluspriser længe leve! :P
SvarSletOg så er Austen-boksen altså så evigt flot! :)
Haha ja jeg er blevet lidt hooked på de pluspriser. Smart move af Saxo ;)
SletDen er såsåså smuk!
Jeg har også erhvervet mig The Luminaries for et stykke tid siden, og jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er en af de bøger der gerne må stå lidt ulæst lidt længere på hylden udelukkende fordi det må være et sandt mesterværk. Det er en super fin udgave af Station Eleven.
SvarSletJeg er i hvert fald rigtig spændt på at få tid nok til at kunne fordybe mig godt nok i The Luminaries. Det fortjener den :)
Slet